Klage over overset kariesangreb

Tandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin undersøgelse af
<****> den 10. august 1998 i <****> kommunale tandpleje.

Klinikchef <****> har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin undersøgelse af <****> den 12. marts 1999 i <****> kommunale tandpleje.

var i behandling i kommunale tandpleje, hvor hun den 8. juni 1998 fik foretaget en rutinemæssig undersøgelse af tandlæge . Det fremgår af journalen, at der ikke fandtes tegn på karies, og at skulle indkaldes til undersøgelse igen i marts 1999.

Den 10. august 1998 henvendte hun sig atter, idet hun havde let ømhed i venstre side af underkæben. Hun blev undersøgt af tandlæge .

Den 12. marts 1999 blev hun undersøgt af klinikchef , der ikke fandt karies i tandsættet. Hun blev derpå udskrevet fra kommunale tandpleje til privat praktiserende tandlæge.

Klinikchef har oplyst, at ikke havde nogen klager den 12. marts 1999, og at de talte om de tidligere gener fra tænderne -6 og -7, som ifølge ikke længere var til stede.

Den 12. april 1999 henvendte sig til sin praktiserende tandlæge på grund af smerter i højre side af underkæben i de store kindtænder 6- og 7-. Der fandtes karies i tanden 7-. I tanden 6- fandtes et dybt og kompliceret kariesangreb, der involverede nerven i tanden, hvorfor tandlægen anbefalede rodbehandling. Efter ønske fra blev tanden 6- imidlertid trukket ud.

Der er klaget over, at et hul i højre nederste kindtand (6-) blev overset ved undersøgelserne den 10. august 1998 og den 12. marts 1999, herunder at der ikke blev taget røntgenbilleder til trods for, at begge gange klagede over smerter i tanden.

Patientklagenævnet finder, at tandlæge og klinikchef ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres undersøgelse henholdsvis den 10. august 1998 og den 12. marts 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen for den 10. august 1998, at henvendte sig, idet hun troede, at der var hul i området ved tænderne -6 og -7 (venstre side af underkæben), hvor der var ømhed ved spisning. Undersøgelse af området påviste ingen sygelige forandringer.


Nævnet har tillige lagt vægt på, at der ifølge journalen den 12. marts 1999 ikke fandtes karies i tandsættet, og at måling af tandkødslommer viste, at der ikke var tegn på tandkødsbetændelse eller parodontose.

Nævnet har desuden lagt journalen til grund, hvorefter den 10. august 1998 og den 12. marts 1999 ikke oplyste om gener fra kindtænderne i højre side af underkæben, hvor det store hul viste sig at være.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om enten tandlæge den 10. august 1998 eller klinikchef den 12. marts 1999 havde taget røntgenbilleder (bite-wing), idet karies kan være vanskelig at diagnosticere alene ved en klinisk undersøgelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke var taget bite-wing røntgenbilleder siden august 1995, og at der tidligere havde optrådt et meget dybt kariesangreb i en af de permanente kindtænder trods den generelt lave kariesaktivitet i tandsættet.