Behandling og observation efter hovedtraume

De læger på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus, der var involveret i behandlingen af <***> den 7. august 1998, har ikke overtrådt lægeloven.De sygeplejersker på intensiv afdeling, <***> Sygehus, der var involveret i behandlingen af <***> den 7. august 1998, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker .Overlæge <***>, neurokirurgisk afdeling, <***> Sygehus, har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med en telefonisk henvendelse fra <***> Sygehus den 7. august 1998 angående behandlingen af <***>.

Sagsnummer:

9914011

Offentliggørelsesdato:

20. november 1999

Speciale:

Neurokirurgi, Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

De læger på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus, der var involveret i behandlingen af <***> den 7. august 1998, har ikke overtrådt lægeloven.

De sygeplejersker på intensiv afdeling, <***> Sygehus, der var involveret i behandlingen af <***> den 7. august 1998, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker .

Overlæge <***>, neurokirurgisk afdeling, <***> Sygehus, har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med en telefonisk henvendelse fra <***> Sygehus den 7. august 1998 angående behandlingen af <***>.

 

Den 7. august 1998 kl. 02.00 blev <***> indbragt af Falck til <***> Sygehus efter at være blevet overfaldet med et knytnæveslag ved højre øre, hvorpå han faldt bagover og slog baghovedet i fliserne. Det fremgår af journalen, at han ifølge nogle venner, der var fulgt med til sygehuset, havde været bevidstløs nogle få minutter.

På skadestuen blev han undersøgt af reservelæge <***>, kirurgisk afdeling, der sluttede sin vagt kl. 04.00. <***> fandtes påvirket af alkohol i moderat grad. Han lå med lukkede øjne, men åbnede dog øjnene, når han blev spurgt om noget og kunne svare relevant på alle spørgsmål. Ved ankomsten til sygehuset var blodtrykket 160/80, men blodtrykket faldt hurtigt til 140/85. Pulsen var lidt langsom, 50 til 60.

Reservelæge <***> fandt sivende blødning fra højre øregang, men ingen tegn på sivning af hjernevæske. I nakken fandtes en flænge på 2 centimeter, der blev syet i lokalbedøvelse.

Ved en klinisk undersøgelse fandtes ingen tegn på brud. Ved en kort neurologisk undersøgelse blev der ikke påvist noget abnormt.

Efter sin undersøgelse af <***> ringede reservelæge <***> til neurokirurgisk afdeling, <***> Sygehus, hvor han talte med vagthavende bagvagt, overlæge <***>, der ikke fandt indikation for overflyttelse, men anbefalede nøje observation.

Overlæge <***> har oplyst, at han blev underrettet om forløbet forud for indlæggelsen på <***> Sygehus. Han blev tillige underrettet om, at <***> trods alkoholpåvirkning var helt vågen og relevant, og at Glasgow Coma Score (bevidsthedsskala) var på 14 med fradrag af et point, idet han lå med lukkede øjne. Der var følger efter slag i form af et sår i baghovedet og lidt blod ved det ene øre, men ingen udsivning af hjernevæske.

Overlæge <***> vurderede på den baggrund, at det kliniske billede var i overensstemmelse med et let hovedtraume, hvorfor han ikke fandt grundlag for en akut overflytning, men videre observation for hjernerystelse. Det aftaltes at overflytte <***> til intensiv afdeling, <***> Sygehus. I tilfælde af en forværring af tilstanden skulle der på ny rettes henvendelse til neurokirurgisk afdeling.

<***> blev derpå overført til intensiv afdeling. Samme dag om formiddagen blev han ved stuegang tilset af overlæge <***>, kirurgisk afdeling, der noterede i journalen, at han havde hovedpine, og at der fortsat var lidt blod i højre øregang. <***> var lidt søvnig, men den totale tilstand var efter overlæge <***>s opfattelse absolut acceptabel.

Ifølge journalen blev <***> pludselig bevidstløs omkring kl. 17.30. Han blev omgående tilset af 1. reservelæge <***>, kirurgisk afdeling, der fandt ham bevidstløs med maximalt forstørret, lysstiv højre pupil.

<***> blev derpå hurtigt overflyttet til neurokirurgisk afdeling på <***> Sygehus, hvortil han ankom omkring kl. 18.30.

Der iværksattes en akut CT-scanning, hvorved man fandt en cirka 1,5 centimeter tyk blodansamling under den hårde hjernehinde på højre side,(akut subduralt hæmatom). <***> blev kørt direkte på operationsgangen, hvor han blev opereret kl 19.10. Ved operationen udsugede man den delvis koagulerede blodansamling. Der blev fundet kvæstelsesforandringer (kontusioner) af den underliggende hjerne. Desuden fandt man en lettere diffus hjernehindeblødning (subarachnoidalt hæmatom). Umiddelbart efter operationen blev der foretaget en fornyet CT-scanning, der påviste blødning i de kvæstede dele af hjernen.

<***> blev efterfølgende respiratorbehandlet, men trods intensiv behandling udviklede der sig tiltagende hjernetryk, og efter et lidt svingende forløb afgik han ved døden den 17. august 1998.

Der er klaget over, at lægerne på <***> Sygehus fejlvurderede <***>s tilstand og dermed forsinkede en relevant undersøgelse og behandling af hans hovedtraume. Det er anført, at der på et tidligere tidspunkt burde være fundet indikation for røntgenundersøgelse eller CT-scanning af hjernen og overflytning til <***> Sygehus. Det er videre anført, at der kun ved modtagelsen, men ikke senere den 7. august 1998, skete en vurdering efter Glasgow Coma Scale.

Der er tillige klaget over, at <***> ikke blev tilset af en læge i løbet af eftermiddagen den 7. august 1998, og at han ikke blev observeret tilstrækkeligt af sygeplejerskerne fra kl. ca. 13.30 – 17.30, samt at hans kontaktlinser burde være taget ud.

Det fremgår af sagen, at der ikke findes en CT-scanner på <***> Sygehus.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at <***> den 7. august 1998 kl. 02.00 ifølge journalen var vågen med en Glasgow Coma Score på 14, hvor det normale er 15. Reservelæge <***> konfererede med vagthavende på neurokirurgisk afdeling på <***> Sygehus, der ikke fandt indikation for overflytning, men observation for hjernerystelse, hvilket blev iværksat.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at det ved stuegang om formiddagen noteredes i journalen, at blodtryk og puls var normalt, og at <***> var neurologisk upåfaldende.

Nævnet har yderligere lagt vægt på, at <***> sidst på eftermiddagen pludselig blev bevidstløs, hvorpå han omgående blev bedøvet og fik nedlagt tube i luftrøret, og der blev ventileret under overtryk. Samtidig kontaktedes neurokirurgisk afdeling, <***> Sygehus, der ordinerede Manitol (på mistanke om væskeansamling i hjernevævet), hvis højre pupil ikke trak sig sammen efter få minutter.

Nævnet finder, at reservelæge <***>, overlæge <***> og 1. reservelæge <***> ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen den 7. august 1998 af <***>, der blev undersøgt og behandlet efter almindelig praksis, ligesom der ifølge journal og observationsskema ikke var tegn på forværring i løbet af dagen førend kl. 17.30, hvorefter der efter fornyet kontakt til neurokirurgisk afdeling på <***> Sygehus straks skete en overflytning dertil.

Nævnet kan oplyse, at Glasgow Coma Scale er en skala til vurdering af graden af bevidstløshed. Skalaen bruges ved modtagelsen af en patient og anvendes kun til fortsatte målinger, hvis patienten ikke er ved bevidsthed.

Vedrørende overlæge <***> har nævnet lagt vægt på, at han blev orienteret om forløbet forud for indlæggelsen samt om resultatet af reservelæge <***>s undersøgelse, herunder at Glasgow Coma Score var på 14 svarende til et let kranietraume. Han anbefalede derfor observation for hjernerystelse.

Nævnet finder, at de oplysninger, som overlæge <***> modtog om <***>s tilstand, ikke gav grundlag for mistanke om komplicerende lidelse i form af blødning indenfor kraniet.

Da oplysningerne tydede på et let kranietraume, var det efter nævnets opfattelse relevant at anbefale observation for hjernerystelse. Nævnet finder det derfor ikke kritisabelt, at overlæge <***> ikke anbefalede, at <***> skulle overflyttes til <***> Sygehus med henblik på en CT-scanning.

Samlet finder nævnet således ikke grundlag for kritik af den rådgivning, som overlæge <***>, neurokirurgisk afdeling, <***> Sygehus, gav den 7. august 1998 angående behandlingen af <***>.

Vedrørende klagen over observationen af <***>, herunder at han ikke blev tilset af en læge i løbet af eftermiddagen, har nævnet lagt vægt på, at han ifølge journalen blev overflyttet til intensiv afdeling med henblik på observation for hjernerystelse og eventuel blødning fra højre øregang/udsivning af hjernehindevæske.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at det fremgår af observationsskemaet fra intensiv afdeling, at der i løbet af eftermiddagen blev foretaget regelmæssig observation af <***>s almene tilstand samt af blodtryk, puls og pupiller. Ved fire observationer mellem kl. 13.00 og 16.00 lå blodtryk og puls stabilt, og pupillerne var ens og reagerede naturligt. Kl. 15.00 noteredes det, at han havde ondt i øjnene, hvilket han havde haft under hele forløbet. Da en sygeplejerske omkring kl. 17.00 observerede pupilforskel, tilkaldte hun en anden sygeplejerske, der kontrollerede dette, hvorpå der straks blev tilkaldt en læge.

Nævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for kritik af de sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af <***> om eftermiddagen den 7. august 1998, idet han blev observeret på relevant vis, og idet der blev tilkaldt læge, da der indtrådte en forværring af tilstanden. Efter nævnets opfattelse forelå der ikke symptomer, der indikerede en hyppigere eller mere intens observation.

Vedrørende klagen over den manglende fjernelse af kontaktlinserne har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af observationsskemaet fra intensiv afdeling, at <***> brugte kontaktlinser, og at han først omkring kl. 17.00 ikke svarede på tiltale.

Nævnet finder, at det ikke var udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed fra de involverede sygeplejerskers side, at <***>s kontaktlinser ikke blev taget ud den 7. august 1998, idet han var vågen, og idet kontaktlinser ikke hindrer relevant observation af pupilforholdene.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for kritik af, at kontaktlinserne ikke blev taget ud, da der indtrådte en forværring af tilstanden omkring kl. 17.00, idet det må anses for hændeligt, at dette forhold blev overset, da forværringen krævede hurtig akut behandling.