Pleje og behandling af ældre svækket patient på plejehjem

De sygeplejersker, der var ansvarlige for plejen af <***>, har overtrådt lov om sygeplejersker, § 5, stk. 1, fordi de ikke har været tilstrækkeligt omhyggelige og samvittighedsfulde i forbindelse med plejen af <***> i perioden fra den 29. april til den 29. december 1998 på plejehjemmet <***>, <***>.

Da det ikke er muligt at identificere de pågældende sygeplejersker med sikkerhed, sendes afgørelsen til områdeleder <***>, plejehjemmet <***>, <***>, til orientering.

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 15. til den 29. december 1998 på plejehjemmet <***>.

Sygeplejerske <***> har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin vurdering af <***> tilstand og plejebehov den 6. januar 1999.

Efter flere indlæggelser på <***> Centralsygehus i perioden fra december 1997 til april 1998 som følge af et slagtilfælde (apoplexi), afbrudt af et kortvarigt ophold fra den 18. februar til den 20. marts 1998 på Fysiurgisk Hospital i <***>, blev <***> udskrevet til aflastningsplads på plejehjemmet <***> i <***> den 29. april 1998. <***> fik fast plejehjemsplads på <***> den 1. oktober 1998.

Det fremgår af plejeoptegnelserne fra plejehjemmet <***>, at der jævnligt har været afholdt møder, hvor <***>s tilstand blev drøftet med ægtefællen, som frem til september 1998 var indstillet på at flytte til en anden bolig, så <***> kunne passes hjemme. Endvidere fremgår det, at gangtræningen og vedligeholdelsestræningen af håndfunktionen blev fortsat. Den 18. november 1998 har fysioterapeuten noteret, at <***>s træning de sidste måneder har bestået af udspænding, men ingen gangtræning, da "<***> ikke vil mere". Den 19. november 1998 blev <***> beskrevet som tiltagende træt, sløv, ked af det, og han ønskede ikke – trods opfordring hertil – besøg af lægen.

Den 27. november 1998 noterede fysioterapeuten, at "da <***> har mistet lysten" til egentlig funktionstræning, blev kontrakturprofylakse (forebyggende øvelser mod muskelsammentrækninger) anbefalet. Efter udskrivelse fra <***> Centralsygehus i januar 1999 har fysioterapeuten noteret, at <***> meldte meget klart, at han ikke var interesseret i forebyggende fysioterapi.

<***> blev den 9. december 1998 tilset af praktiserende læge <***> på grund af længerevarende tristhed og dårlig almentilstand. Læge <***> fandt, at <***> havde tydelige tegn på nedtrykthed, idet han virkede forstenet, passiv og indelukket. Den fysiske tilstand skønnedes uændret kronisk dårlig i samme omfang som tidligere. <***> blev sat i behandling med Cipramil (antidepressivt lægemiddel), og personalet blev bedt om at melde tilbage til lægen om effekt af behandlingen.

Den 14. december 1998 klagede <***> over hovedpine. Om aftenen blev hans temperatur målt til 37,9° . Den følgende dag blev temperaturen om morgenen målt til 38,6° , midt på dagen til 37,9° og først på eftermiddagen til 37,4° . Om aftenen blev hans temperatur målt til 38,4° , men han havde ingen klager.

Den 16. december 1998 blev temperaturen målt til 38,1° om morgenen, og <***> var utilpas og træt. Han spiste og drak godt om dagen. Om aftenen den 17. december 1998 var temperaturen igen steget til 38,3° . Læge <***> blev kontaktet og anbefalede, at tilstanden blev set an over weekenden, idet der muligvis var tale om en virusinfektion. Temperaturen var uændret 38,3° om aftenen. Næste morgen var temperaturen faldet til 37,7° , og <***> virkede godt tilpas og spiste pænt om dagen. Om aftenen den 18. december 1998 var temperaturen faldet yderligere til 37,5° .

Den 19. december 1998 steg temperaturen om morgenen til 38,0° , men faldt til aften til 37,7° . Den følgende dag blev temperaturen målt til 38,1° om morgenen og 37,6° om aftenen. Da <***> om morgenen den 21. december 1998 fortsat havde temperaturforhøjelse (37,6° ), blev læge <***> kontaktet, og der blev aftalt undersøgelse for urinvejsbetændelse. Der blev taget blodprøver på <***> Centralsygehus.

Om aftenen den 21. december 1998 var temperaturen faldet lidt til 37,4° , men var næste morgen igen steget til 37,9° og faldt i løbet af dagen til 37,6° . Det er noteret, at han spiste og drak godt denne dag. Der forelå svar på blodprøverne den 23. december 1998, og udover at <***> havde tegn på dehydrering, fordi han fik for lidt at spise og drikke, fandtes intet unormalt. De følgende dage var der på ny temperaturstigning om morgenen, og det varierede, hvor meget <***> spiste og drak.

Den 29. december 1998 blev <***> indlagt af læge <***> til rehydrering. Temperaturen var denne morgen målt til 38,5° . Under indlæggelsen på <***> Centralsygehus fandt man, at <***> var kraftigt underernæret, og der blev anlagt gastrostomi (slange direkte i mavesækken), så han primært kunne ernæres ad den vej. Det er fra sygehusets side oplyst, at man var af den opfattelse, at der kunne være tale om omsorgssvigt i den daglige pleje, og at man overvejede at anmelde forløbet til de sociale myndigheder. Områdeleder <***> har oplyst, at alle i plejegruppen kunne se, at <***> tabte i vægt, men ikke at han var underernæret.

Der er klaget over den behandling, <***> modtog under sit ophold på plejehjemmet <***> i perioden fra den 29. april 1998 til den 6. januar 1999. Der er specifikt klaget over, at den sundhedsperson, der var ansvarlig for plejen af <***>, ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på hans væske- og ernæringsbehov. Det er i den forbindelse oplyst, at <***> havde problemer med fejlsynkning, og at han var stærkt underernæret, da han blev indlagt på <***> Centralsygehus den 29. december 1998.

Patientklagenævnet finder, at de sygeplejersker, der var ansvarlige for plejen af <***>, ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med plejen af <***> i perioden fra den 29. april til den 29. december 1998 på plejehjemmet <***>. Da det ikke er muligt at identificere de pågældende sygeplejersker med sikkerhed, sendes afgørelsen til områdeleder <***> til orientering.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der i plejerapporten ofte er beskrevet, om <***> havde haft god appetit eller kun spist og drukket lidt. Det er ofte beskrevet, at <***> havde en dårlig appetit og kun spiste og drak lidt, uden at dette har medført nogen tiltag til handlinger. Nævnet finder, at der på grund af de mange episoder med nedsat føde- og væskeindtagelse burde have været ført et skema over, hvad <***> spiste og drak, så man kunne danne sig et billede af ernæringen, inden den blev så dårlig som beskrevet fra <***> Centralssygehus. Nævnet finder endvidere, at man burde have opdaget og reageret på det store vægttab, der var en følge af den manglende ernæring. Nævnet bemærker, at det ikke af plejerapporten fremgår, at <***> ikke selv ønskede at spise og drikke, eller at ernæringstilstanden har været drøftet.

Nævnet har i øvrigt bemærket, at det af plejerapporten fremgår, at der har været taget hånd om andre forskellige problemer i relation til <***>s helbredstilstand.

Der er endvidere klaget over, at der ikke blev tilkaldt læge, da <***> havde haft feber gennem længere tid.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af sygeplejerskerne i forbindelse med tilkald af læge i <***>s feberperiode i december 1998. Nævnet har herved lagt vægt på, at det den 14. december 1998 om aftenen blev konstateret, at <***> havde feber, hvorefter egen læge blev kontaktet den følgende dag. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at <***>s tilstand herefter blev observeret af plejepersonalet med løbende kontakt til egen læge.

Vedrørende læge <***>s behandling af <***>s febertilstand har Patientklagenævnet lagt vægt på, at han den 15. december 1998 blev kontaktet af plejehjemmet og fik oplyst, at der var temperaturforhøjelse, men at tilstanden var uændret uden akutte sygdomstegn. Herefter blev læge <***> kontaktet af plejehjemmet den 17. og 21. december 1998 med oplysning om, at der fortsat var feber, men ingen nye ændringer i tilstanden, og at personalet søgte at give <***> den nødvendige væske. Læge <***> anbefalede, at den blodprøvetagning, der var ordineret den 15. december 1998, snarest fandt sted, og at der blev lavet en urinundersøgelse. Ved kontakt mellem læge <***> og plejehjemmet den 23. december 1998, blev det aftalt, at man skulle sørge for at give ham nok at spise og drikke, da blodprøverne havde vist tegn på dehydrering. Den 29. december 1998 aflagde læge <***> uopfordret besøg hos <***> på baggrund af plejepersonalets oplysninger om tiltagende sløvhed, og han foranledigede akut indlæggelse på grund af svær væskemangel.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***>s tilstand ifølge plejerapporten er beskrevet som stort set uforandret i hele forløbet, specielt er der ingen tegn til forværring af infektionen, idet temperaturen i hele forløbet kun er let forhøjet, men <***>s almentilstand forringes med yderligere reduceret væske- og fødeindtagelse til følge.

Nævnet finder herefter, at læge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med behandlingen af <***> i perioden fra den 15. til den 29. december 1998. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge <***> tidligere havde aflagt sygebesøg hos <***>, idet en feberperiode af mere end få dages varighed hos en ældre handicappet person bør lede tanken hen på en behandlingskrævende infektion.

Der er endvidere klaget over, at <***> ikke fik tilstrækkelig genoptræning, hvilket har medført svære muskelsammentrækninger.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af sygeplejerskerne på plejehjemmet <***> i forbindelse med genoptræning af <***>. Nævnet har herved lagt vægt på, at der har været iværksat genoptræning/vedligeholdende træning ved fysioterapeut og ergoterapeut i det omfang, <***> selv har ønsket at medvirke hertil, og i det omfang træningen har haft effekt. Plejepersonalet blev informeret om, hvilke øvelser de skulle gøre med <***>, og disse anvisninger er ifølge det oplyste blevet fulgt. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at <***> ifølge det oplyste blev informeret om konsekvenserne af manglende træning.

Der er endvidere klaget over, at <***> ikke blev tilstrækkeligt observeret en dag i november, hvor han havde fået serveret kaffe og ikke selv havde kræfter til at rette sig op, da han var faldet sammen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik i forbindelse med klagen over den manglende observation af <***>. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke i plejeoptegnelserne findes oplysninger om den konkrete hændelse. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at områdeleder <***> har oplyst, at der normalt er plejepersonale ved kaffebordet til ca. kl. 15.15, og at aftenvagten herefter møder og har løbende opsyn med beboerne.

Der er endelig klaget over, at primærsygeplejerske <***> den 6. januar 1999 vurderede, at <***>s tilstand og plejebehov ikke var til hinder for, at han kunne passes i eget hjem. Der er ikke modtaget kommentarer hertil fra primærsygeplejerske <***>. Det fremgår af udtalelse fra <***> Centralsygehus, at der blev afholdt møde på sygehuset den 6. januar 1999, da der kunne være tale om omsorgssvigt i patientens daglige pleje.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at sygeplejerske <***> har oplyst, at det ikke var hendes vurdering, at <***> kunne passes i den bolig, som ægtefællerne hidtil havde boet i, men at han med den fornødne hjælp fra hjemmeplejen kunne passes i et hjem med en mere hensigtsmæssig indretning. Dette havde i øvrigt flere gange tidligere været drøftet med hustruen, som havde oplyst, at hun ville forsøge at finde en anden bolig.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte sygeplejerske <***>s forklaring og finder herefter ikke anledning til at kritisere, at hun vurderede, at <***> kunne passes med hjælp fra hjemmeplejen i en egnet bolig.