Byld i halsen

Vagtlæge<***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 8. marts 1999.

Det skal desuden indskærpes overfor vagtlæge<***>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Vagtlæge<***> har ikke overtrådt lægeloven ved telefonkonsultation vedrørende <***> den 7. marts 1999.

Vagtlæge<***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. marts 1999.

<***> havde haft smerter i kroppen, feber og ondt i halsen siden den 4. marts 1999 med tiltagende forværring af symptomerne især fra halsen. Den 7. marts 1999 henvendte <***> sig til vagtlæge<***>, der ikke fandt grundlag for en undersøgelse og opfattede tilfældet som influenza.

<***>s tilstand blev forværret i løbet af den 7. marts 1999, hvorfor <***> kl. 19.38 igen kontaktede lægevagten og aftalte, at <***> skulle komme i lægevagtens konsultation. Vagtlæge <***> vurderede, at det var influenza og skrev recept på sugetabletter til halsen. Vagtlæge <***> har oplyst, at <***>s tale var let grødet, at der var let ømhed af angulærglandlerne (lymfeknuderne på halsen), at tonsillerne (mandlerne) var røde og let hævede.

<***> havde det fortsat dårligt, og <***> kontaktede på ny lægevagten den 8. marts 1999 kl. 02.12, som ordinerede sygebesøg. Dette blev aflagt af vagtlæge <***> kl. 03.30. Vagtlæge <***> ordinerede akut indlæggelse på grund af mistanke om akut epiglottitis (strubelågsbetændelse) eller byld i halsen. Ambulancetransporten blev bestilt som "kørsel 2", det vil sige uden udrykning. Vagtlæge <***> kørte igen, inden ambulancen kom. Da der var gået yderligere 5-10 minutter, blev <***> bleg og fik hivende vejrtrækning, og <***> ringede til alarmcentralen og rykkede for ambulancen. Efter ca. 5 minutter ankom ambulancen. Da denne var i indkørslen, faldt <***> om, mørkeblå i hovedet. Falckredderne påbegyndte iltbehandling og kørte fra hjemmet uden udrykning. Da <***> kom tilstede på sygehuset fik hun at vide, at <***> var afgået ved døden efter hjertestop. Ved undersøgelsen på sygehuset blev der konstateret svære forandringer af strubelåget, og der måtte foretages nødtracheotomi (åbning af luftrøret).

Der er klaget over, at vagtlæge <***> afviste at tilse <***> på trods af, at han havde været syg med feber og smerter gennem 4 dage.

Der er endvidere klaget over, at vagtlæge <***> foretog en mangelfuld undersøgelse, idet han overhørte <***>s hals- og synkesymptomer.

Der er endelig klaget over, at vagtlæge <***> stillede diagnosen hævelse af strubelåget og obs for byld, hvorefter han gik, og at han ikke rekvirerede ambulancen akut.

Nævnet har lagt vægt på, at der var tale om sygdom gennem 3-4 døgn med feber til over 39 samt ondt i krop og hals. Vagtlæge <***> vurderede, at der var tale om influenza, gav råd om nænsom pleje og fandt, at der ikke var grundlag for at aflægge et sygebesøg.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at vagtlæge <***> ikke foranstaltede, at <***> fik aflagt et sygebesøg den 7. marts 1999. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om han havde tilbudt en lægelig vurdering i konsultationen, idet en af hovedklagerne var ondt i halsen, der ikke umiddelbart kan sidestilles med influenza, og hvor en undersøgelse med henblik på eventuel halsbetændelse havde været relevant.



Patientklagenævnet finder, at vagtlæge <***> foretog en tilstrækkelig undersøgelse, og at der ikke er grundlag for at kritisere, at han ikke mistænkte, at der kunne være tale om en alvorligere lidelse. De fundne symptomer var ikke karakteristiske for byld i halsen eller betændelse i strubelåget.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ved konsultation hos vagtlæge <***> den 7. marts 1999 blev oplyst, at <***> i flere dage havde haft feber, synkebesvær samt smerter i halsen. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse med udvendig undersøgelse af bl.a. lymfekirtlerne på siden af halsen, inspektion af svælg og mandler ( tonsiller) samt podning fra mandlerne (streptokok-test), der var negativ. Vagtlægen ordinerede sugetabletter (Throat). Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagtlægen har oplyst, at han ikke fandt tegn til trismus (manglende evne til at åbne munden, som følge af kramper eller smerter), spytflåd eller besværet vejrtrækning.

Patientklagenævnet finder, at vagtlæge <***> burde have bestilt ambulance med udrykning, og at han burde have ledsaget <***> til sygehuset, idet der var mistanke om betændelse i strubelåget. Nævnet skal desuden indskærpe overfor vagtlæge <***>, at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnet kan oplyse, at inspektion af strubelåget ved mistanke om betændelse i strubelåget bør foretages under betryggende forhold, hvor åbning af struben udefra (tracheostomi) kan komme på tale. Nævnet finder, at en læge bør blive hos patienten, hvis der er mistanke om strubelågsbetændelse, idet der skal være mulighed for at foretage nødåbning af struben (nødtracheostomi).

Nævnet har lagt vægt på, vagtlæge <***> ved sit sygebesøg den 8. marts 1999 kl. 03.00 på grundlag af sygehistorien og undersøgelsen mistænkte, at der kunne være tale om betændelse i strubelåget (epiglottitis). Vagtlægen fandt derfor grundlag for en indlæggelse, så <***> kunne undersøges med mulighed for at gribe hurtigt ind, hvis diagnosen var korrekt. Da ambulancen var rekvireret, forlod vagtlæge <***> imidlertid <***>, idet hans tilstand, i de 30 minutter konsultationen varede, var uforandret.