Klage over mangelfuld information forud for operation samt selve operationen

Overlæge <***>, kirurgisk afdeling, <***> hospital, har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information til <***> den 3. september 1998.

De læger på kirurgisk afdeling, <***> hospital, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 3. september til den 6. oktober 1998, har ikke overtrådt lægeloven.

Den 3. september 1998 fik <***> foretaget kikkertundersøgelse (koloskopi) på kirurgisk afdeling, <***> hospital, som led i kontrol efter tidligere behandling af polypper i tyktarmen.

Ved koloskopien påviste overlæge <***> en ca. 1x3 cm stor bredbaset polyp i højre side af tyktarmen med antydet sårdannelse (ulceration) med mistanke om tidlig kræftdannelse. Da polyppen ikke var velegnet til fjernelse med kikkertmetode, tilrådede overlæge <***> <***> operation herfor, hvilket han ifølge journalen accepterede.

Ifølge overlæge <***>s udtalelse til sagen informerede han mundtligt <***> om risici, dog ikke om risikoen for brister i sammensyningen af tarmene (anastomoseinsufficiens). Informationen fandt sted kort efter koloskopien, hvor <***> ifølge klagen endnu var påvirket af bedøvelse og ikke helt klar i hovedet. Der blev ikke udleveret skriftlig information, da afdelingen ikke har udarbejdet et sådant materiale vedrørende bortoperation af højre del af tyktarmen.

Herefter blev <***> udskrevet og senere indkaldt til operation, som fandt sted den 16. september 1998.

Ved operationen fjernede 1. reservelæge <***> højre side af tyktarmen og den nederste del af tyndtarmen (terminale ileum) samt foretog sammensyning (anastomose) af de pågældende dele af tynd- og tyktarmen. Sammensyningen var vital og uden stramning. Det fjernede stykke tyktarm indeholdt en 1 x 3 cm stor polyp, som ved mikroskopi viste sig at være et en godartet polyp med let udvikling uden større risiko for udvikling af kræft vurderet ud fra stadiet (tubulært adenom med let dysplasi). 1.reservelæge <***> informerede efter operationen <***> og dennes pårørende om sygdomsforløbet.

<***> var umiddelbart efter operationen velbefindende, men blev den 17. september 1998 dårlig med opkastninger, hikke og høj feber. Den 18. september 1998 havde <***> besværet vejrtrækning og feber 38,9 grader, og den 19. september 1998 noteredes i journalen, at der havde været en stor opkastning og fortsatte vejrtrækningsproblemer.

Der blev ordineret røntgenundersøgelse af hjerte og lunger den 21. september 1998, hvilket viste betændelsesforandringer i lungerne (bilaterale infiltrater), at mavesækken ikke kunne trække sig sammen (ventrikel retention), væskespejl i tyndtarmen og tegn på tarmslyng (svært dilateret colon). Røntgenundersøgelsen viste ikke tegn på følger af bristninger i sammensyningen.

Den 21. september 1998 tilså 1. reservelæge <***> <***> og fandt dennes bug opdrevet (meteoristisk), og en røntgenoversigt over bugen samme dag viste luft i bughulen (pneumoperitoneum).

Det blev på denne baggrund foretaget fornyet operation af <***> den 21. september 1998, hvorved overlæge <***> konstaterede en defekt svarende til bagvæggen i sammensyningen. Denne blev bortopereret, tyktarmen (colon transversum) blev blindlukket, og der blev anlagt fremlægning af tyndtarmen til huden (ileostomi).

<***> blev udskrevet den 6. oktober 1998. Det senere forløb var præget af langvarige problemer med sårinfektion.

Der er klaget over, at <***> ikke forud for operationen den 16. september 1998 modtog tilstrækkelig information om risici ved operationen, samt om eventuelle alternativer hertil, og at operationen den 16. september 1998 mislykkedes. Der er endvidere klaget over, at behandlingen af <***> efter operationen den 16. september 1998 var mangelfuld.

For så vidt angår spørgsmålet om information, finder Patientklagenævnet på baggrund af udtalelse fra <***> og overlæge <***> at måtte lægge til grund, at overlægen den 3. september 1998 informerede <***> om fundet af polyppen, og om indikationen for operation på grund af mistanke om risiko for kræftdannelse.

Nævnet finder, at overlæge <***> har overtrådt lægeloven i forbindelse med informationen af <***> den 3. september 1998.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlægen udover at notere, at <***> accepterede operationen, burde have sikret sig, at den lægelige information var blevet gentaget på et tidspunkt, hvor <***> ikke var påvirket af beroligende og smertestillende medicin.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for kritik af, at overlæge <***> ikke forud for operationen informerede <***> om risikoen for brister i sammensyningen af tarmene, idet der er tale om en sjælden komplikation, og idet komplikationens art normalt ikke er så alvorlig at dette i sig selv kræver information.

For så vidt angår indgrebet foretaget den 16. september 1998, finder Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik af 1. reservelæge <***>.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at det af operationsbeskrivelsen fremgår, at 1. reservelæge <***> fjernede højre side af tyktarmen og den nederste del af tyndtarmen (terminale ileum) samt foretog sammensyning ved hjælp af clips (anastomose) af de pågældende dele af tynd- og tyktarmen, og at sammensyningen var vital og uden stramning. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det anses for lige så sikkert at clipse (staple) sammensyningen som at håndsy denne.

Patientklagenævnet kan endvidere oplyse, at polypper i tyktarmen anses for forstadier til kræft og risikoen for udvikling af kræft er størst ved store polypper (større end 1 cm i diameter) med bred basis.

Patientklagenævnet kan endvidere oplyse, at vævsprøver fra polypper ikke er sikkert repræsentative på grund af mange slags celleforandringer i polyppen. Der kan være kræftlignende celler i et hjørne af polyppen og mere godartede celler et andet sted. Man bør derfor behandle alle polypper med fjernelse og det foretages sædvanligvis med en kikkertundersøgelse (koloskopi). Imidlertid kan placeringen af polypperne (specielt i højre side af tyktarmen) medføre for stor risiko, således at et operativt indgreb med fjernelse af tarmen kommer på tale.

Nævnet finder herefter, at lægeloven ikke er overtrådt ved indgrebet foretaget den 16. september 1998.

For så vidt angår behandlingen af <***> efter operationen, finder Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik af de læger, der var involveret heri.

Patientklagenævnet har herved lagt vægt på, at da <***> i efterforløbet udviklede feber, blev der foretaget relevante undersøgelser med henblik på en afklaring af årsagen til feberen. Nævnet har herunder lagt vægt på, at det af journalmaterialet fremgår, at man ved undersøgelser på 3.,4. og 5. dagen efter operationen fandt en normal ydre bughule. Ved røntgenundersøgelse af lungerne på 4. dagen fandtes udspilet tyktarm, hvilket ikke er et symptom som umiddelbart er foreneligt med en bristet sammensyning i højre side.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at da man på 5. dagen, den 21. september 1998 konstaterede, at <***> bug nu var opdrevet (meteoristisk), og en røntgenoversigt over bugen viste luft i bughulen (pneumoperitoneum), blev der samme dag foretaget akut operation.

Patientklagenævnet kan oplyse, at der ved alle sammensyninger af tyktarmen er en lille risiko for at sammensyningen brister. Denne tilstand skal diagnosticeres tidligt ved patientens kliniske tilstand (feber, bughindeirritation, manglende tarmfunktion) og diagnosen kan, som i det aktuelle tilfælde, understøttes af røntgenundersøgelse af bugregionen.

Patientklagenævnet finder herefter, at lægeloven ikke er overtrådt ved behandlingen af <***> i tiden efter operationen den 16. september 1998.