Klage over operation for korsbåndsskade

1. reservelæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 23. oktober 1997 på ortopædkirurgisk afdeling, <***>.

<***> var den 10. februar 1997 udsat for en arbejdsulykke på sin arbejdsplads, hvor han pådrog sig et venstresidigt knætraume.

Den 14. marts 1997 blev <***> af egen læge henvist til <***> med diagnosen, beskadigelse af menisken i venstre knæ. Ved undersøgelse på <***> mandag den 14. marts 1997 blev der påvist skuffeløshed på venstre knæ samt ømhed af ledlinie. Der fandtes normal bevægelighed. Der var mistanke om meniskskade.

Den 16. april 1997 foretog læge <***> operation af venstre knæ ved hjælp af kikkert (artroskopi). Der fandtes en indvendig meniskskade (en bucket handlelæsion af den indvendige menisks baghorn) samt en korsbåndsskade (en betydelig overrivning af det forreste korsbånd). På trods heraf var der såkaldt negativ Lachmann prøve (skuffebevægelser fremad på et 20 grader bøjet knæ). Der blev ikke fundet indikation for rekonstruktion af forreste korsbånd. Menisklæsionen blev fjernet, og resten af leddet gennemgået og fundet i orden.

Den 2. maj 1997 mødte <***> i ortopædkirurgisk ambulatorium, <***>, hvor læge <***> fandt hævelse og instabilitet i form af 2 cm skuffebevægelser, som svarer til en stærk positiv Lachmann. For at imødegå dette, blev han udstyret med en special bandage og henvist til genoptræning på "knæholdet".

Den 22. juli 1997 fremgår det af ortopædkirurgisk ambulatoriums journal, at det gik bedre, men at der fortsat var lidt instabilitetsfornemmelse og træthed i knæet efter en lang arbejdsdag. Det var heller ikke muligt for <***> at sidde på hug. Det blev derfor besluttet at forsøge en rekonstruktion af det forreste læderede korsbånd.

Ved en operation den 23. oktober 1997 fandt 1. reservelæge <***> uændrede forhold i forhold til tidligere operation, og der udførtes en rekonstruktion af korsbåndet. Efter operationen fortsatte genoptræningen i fysioterapien.

Den 22. december 1997 opstod yderligere et uheld med knæet på grund af glat føre. Ved en efterfølgende undersøgelse bemærkede læge <***> i journalen og redegørelsen, at en af de skruer (tibiaskruen), som blev anbragt i forbindelse med operationen den 23. oktober 1997, kunne være placeret noget bedre. Dette skulle ifølge redegørelsen betyde, at den var blevet placeret mere fortil end tilsigtet.

Der er klaget over, at de opererende læger ikke var tilstrækkelig omhyggelige, da de opererede <***>.

Patientklagenævnet finder, at 1. reservelæge <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> den 14. januar 1998 var til kontrol hos en overlæge, og at det af journalen fremgår, at der var en strækkemangel i knæet på 10-15 grader, og at knæet kun kunne bøjes indtil 85 grader. Knæet var stabilt.

Videre har nævnet lagt vægt på, at en røntgenkontrol efter operationen den 23. oktober 1997 viste suboptimal placering af interferensskruer (skruer til hæftning af korsbåndstransplantater) og dermed også af korsbåndsgraften (korsbåndstransplantatet).

Endelig har nævnet lagt vægt på, at en kikkertundersøgelse den 3. februar 1998 viste, at såvel borekanalen i lårbenet (femorale) som borekanalen i underbenet (tibiale) er placeret langt fortil.

Nævnet finder, at der klinisk og artroskopisk er tegn på forkert placering af borekanalerne og korsbåndet, og at 1. reservelæge <***> på denne baggrund ikke behandlede <***> på et acceptabelt lægefagligt niveau i forbindelse med korsbåndsrekonstruktionen den 23. oktober 1997. Denne opfattelse bestyrkes af et røntgenbillede med sideoptagelse.

Afslutningsvis har nævnet bemærket, at der ikke i operationsbeskrivelsen er anført, hvorledes borekanalerne er anlagt, og om disse er foretaget ved hjælp af sigteinstrumenterium.