Klage over den kommunale tandplejes behandling og information i forbindelse med behandling af manglende tandanlæg

Tandlæge <***> har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> i perioden fra den 2. marts 1993 til den 18. november 1997, i den kommunale tandpleje, <***>.

Tandlæge <***> har overtrådt tandlægelovens § 15, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin journalføring af behandlingen i april 1993.

<***> blev den 2. marts 1993 af tandlæge <***> ved konsultation i den kommunale tandpleje, <***>, gjort opmærksom på, at det ved røntgenoptagelse af hans tænder i februar 1993 viste sig, at tandanlægget til den anden lille kindtand i venstre side af underkæben (-5) manglede. <***> var på dette tidspunkt 13 år, og han blev informeret om, at behandling med senere transplantation af en visdomstand til området var muligt. Ifølge journalnotatet og brev af 5. januar 1999 fra <***>s mor blev hun den 21. april 1993 telefonisk orienteret om, at <***> manglede anlæg til tanden, og at det senere skulle overvejes at flytte en tand til området, som erstatning for den manglende tand.

Den 18. november 1997 under den sidste konsultation i den kommunale tandpleje, forestået af tandlæge <***>, blev <***> spurgt, om han fortsat ønskede behandling af -5, men det var ikke tilfældet.

Der er klaget over, at tandplejen i tiden fra april 1993 til den 3. december 1997 ikke holdt øje med visdomstandens roddannelse og ikke tilbød <***> og hans forældre transplantation af visdomstanden til området for den manglende tand i venstre undermund.

Der er endvidere klaget over, at skoletandplejen den 18. november 1997 burde have informeret <***>s forældre om muligheden for transplantation af en visdomstand til området for den manglende 5. tand i venstre undermund.

Patientklagenævnet finder, at der er grundlag for at kritisere den behandling <***> modtog af tandlæge <***>, den kommunale tandpleje, <***>, i perioden fra den 2. marts 1993 til den 18. november 1997.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> var til 9 konsultationer, uden at der blev foretaget yderligere observationer, herunder optaget røntgenbilleder af roddannelsen af den visdomstand, der var udset til transplantation, ligesom -05 ikke blev plastudbygget for at forhindre, at +5 brød for langt frem (overerupterede).

Nævnet finder, at tandlæge <***>, for at sikre at <***> fik transplantationen tilbudt på det gunstigste tidspunkt, burde have udarbejdet en behandlingsplan, hvor rodudviklingen af visdomstanden blev fulgt. Ved at undlade klinisk og radiologisk kontrol af visdomstanden, blev det korrekte tidspunkt for transplantation forpasset.

Patientklagenævnet finder på den baggrund, at tandlæge <***> ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i perioden fra april 1993 til den 3. december 1997 i den kommunale tandpleje, <***>. Nævnet finder endvidere grundlag for kritik af journalføringen i april 1993, idet tandlæge <***> burde have udarbejdet et journalnotat, hvoraf det fremgik hvilken tandlæge, der havde ansvaret for den videre diagnostik og behandling.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at tandlæge <***> ikke informerede <***>s forældre om muligheden for behandling med transplantation af en visdomstand til området for den manglende blivende 5. tand i venstre undermund samt hans afslag af tilbudet om denne behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> ved konsultationen den 18. november 1997 var 17 år, 11 måneder og 15 dage gammel, og han derfor var 15 dage fra at være myndig, idet han blev 18 år den 3. december 1997.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at tandlæge <***> ikke havde grund til at informere <***>s forældre om behandlingsmulighederne og <***>s beslutning om at afslå behandlingen, idet det var rimeligt at antage, at <***> var klar over konsekvenserne af sin beslutning.