Klage over forsinket diagnostik af blindtarmsbetændelse

Reservelæge<***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af <***> den 1. juli 1997 på skadestuen, <***> Sygehus.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af <***> ved vagtlægebesøget den 1. juli 1997.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med telefonkonsultationen den 1. juli 1997 vedrørende <***> .

<***> henvendte sig den 1. juli 1997 kl. 2.25 på skadestuen, <***> Sygehus, på grund af mavesmerter og opkastninger.

Ifølge skadejournalen var hans symptomer tiltaget indenfor de sidste to timer før henvendelsen i skadestuen. <***> havde i aftenens løb drukket 10-12 øl og spist ål. Han havde ikke haft afføring, men havde haft luftafgang. Der var ingen temperaturforhøjelse.

Reservelæge <***> foretog en klinisk undersøgelse af <***>, og da han yderligere havde oplyst, at han i de sidste tre måneder havde drukket lidt rigeligt, blev det ved blodprøvetagning undersøgt, om der skulle være tegn på akut bugspytkirtelbetændelse.

Reservelæge <***> konkluderede på baggrund af undersøgelsesresultaterne, at der sandsynligvis var tale om en akut maveinfektion. Da <***> under observationen i skadestuen desuden fik det bedre, fandt reservelæge <***> ikke grundlag for akut indlæggelse, men tilrådede i stedet <***> at søge læge igen ved fortsatte eller forværrede symptomer.

Den 1. juli 1997 om aftenen kontaktede <***> lægevagten og fik kl. 22.12 aflagt sygebesøg.

Vagtlæge <***>, som ved sin kliniske undersøgelse af <***> fandt ømhed i toppen af maven og i højre side nedadtil, men ingen indirekte ømhed eller slipømhed, vurderede på denne baggrund, at der ikke var holdepunkter for en akut indlæggelse. I stedet tilrådede vagtlæge <***> , at <***> blev indlagt, såfremt tilstanden blev forværret.

Godt en halv time efter vagtlægebesøget kontaktede en bekendt til <***> lægevagten igen. Ifølge vagtlæge <***>s udtalelse til sagen var der ved denne henvendelse ikke tale om nogen forværring af <***>s tilstand, men hans bekendt var bekymret. Vagtlæge <***> orienterede <***>s bekendt om, at den vagtlæge, som kort forinden havde undersøgt <***>, ikke havde fundet tegn på akut kirurgisk behandlingskrævende sygdom, og vagtlæge <***> foreslog derfor ny kontakt til lægevagten, såfremt <***>s tilstand blev forværret.

Den følgende dag kontaktede <***> egen læge, som indlagde ham akut på <***> Sygehus, hvor han kl. 20.50 blev opereret for blindtarmsbetændelse. Blindtarmen var perforeret.

Der er klaget over undersøgelse og behandling af <***> den 1. juli 1997 på skadestuen, <***> Sygehus, samt over, at <***> ikke blev indlagt ved vagtlægebesøg og telefonkonsultation med lægevagten senere samme dag.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af reservelæge <***>s undersøgelse og behandling af <***> den 1. juli 1997 i skadestuen, <***> Sygehus.

Nævnet har herved lagt vægt på, at reservelæge <***> foretog en relevant klinisk undersøgelse af <***>, hvorunder hun konstaterede, at maven var blød og uøm med normale tarmlyde, samt normal temperatur på 36,8.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at reservelæge <***>, på baggrund af oplysningen om <***>s rigelige alkoholforbrug indenfor de sidste 3 måneder, relevant tog blodprøve med henblik på at kunne afkræfte mistanken om en akut bugspytkirtelbetændelse.

Patientklagenævnet finder således, at reservelæge <***> ikke har udvist manglende omhu ved - efter en yderligere observation af <***> i skadestuen, hvorunder han fik det bedre - at udskrive ham med besked om fornyet henvendelse ved fortsatte eller forværrede symptomer.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af vagtlæge <***> i forbindelse med vagtlægebesøget hos <***> den 1. juli 1997.

Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtlæge <***> foretog en relevant klinisk undersøgelse af <***>, hvorunder hun konstaterede ømhed øverst i bughulen ( epigastriet) samt nedadtil til højre, men ingen ømhed i højre side ved tryk i venstre side (indirekte ømhed) eller ved pludseligt slip efter tryk i højre side (slipømhed) og ingen temperaturforhøjelse.

Patientklagenævnet finder således, at vagtlæge <***> ikke har udvist manglende omhu ved, i forbindelse med vagtlægebesøget den 1. juli 1997, ikke at foranledige <***> akut indlagt.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af vagtlæge <***> i forbindelse med telefonkonsultationen med <***>s bekendt den 1. juli 1997.

Nævnet har herved lagt vægt på, at vagtlæge <***> under samtalen fik oplyst <***>s aktuelle symptomer, som ikke var ændret i forhold til tidligere vagtlægeundersøgelse godt en halv time forinden.

Patientklagenævnet finder således, at vagtlæge <***> ikke har udvist manglende omhu ved udfra de givne oplysninger ikke at foranledige <***> akut indlagt.

Patientklagenævnet kan i øvrigt oplyse, at det ofte kan være svært at stille diagnosen blindtarmsbetændelse, men at de væsentlige faktorer i den forbindelse er slipømhed og indirekte ømhed i højre side af maven, samt temperaturforhøjelse på omkring 38.5.