Klage over utilstrækkelig undersøgelse, hvorved kræftsygdom blev opdaget for sent

De læger i Lægehuset i <***>, der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 17. juni 1998 til den 2. juni 1999 har ikke overtrådt læge-loven.

<***> henvendte sig den 17. juni 1998 til Lægehuset i <***> på grund af tør hoste gennem 3 uger. Han blev ved henvendelse lungeundersøgt (stetoskopi) af praksisreservelæge <***>, som anbefalede at se symptomerne an.

Den 26. august 1998 blev <***> atter undersøgt af praksisreservelæge <***>, idet han klagede over slap stråle ved vandladning (prostatismegener). Praksisreservelæge <***> undersøgte blærehalskirtlen (prostata) og fandt ikke efterfølgende anledning til behandling. Ved samme lejlighed fik <***> en henvisning til hudlæge (dermatolog), idet han tillige havde små knopper på højre lår.

På grund af periodevis uro og smerter i lægmusklerne undersøgte læge <***> den 23. november 1998 <***> uden at finde tegn på sygdom, og han anbefalede at se symptomerne an.

<***> henvendte sig den 22. december 1998 til læge <***> på grund af hoste gennem 4 uger. Han fik ved denne lejlighed målt blodtryk, og der blev desuden foretaget lunge- og hjertestetoskopi. Han blev informeret om at se symptomerne an i 14 dage.

Den 6. januar 1999 blev <***> undersøgt af læge <***> på grund af væskeophobning i benene gennem 2 uger. Der blev efterfølgende henvist til EKG (elektrokardiografi), røntgen af lungerne og blod- og urinprøver. På grund af fortsatte gener fra benene, undersøgte læge <***> den 3. februar 1999 <***> og vurderede, at symptomerne kunne skyldes en årebetændelse, som han formentlig havde pådraget sig under en længerevarende køretur fra Spanien til Danmark et halvt år tidligere. <***> blev anbefalet smøring med salve (Hirudoid).

Grundet ønsket om at blive undersøgt for sukkersyge fik <***> taget en blodprøve af laboranten i Lægehuset i <***> den 30. marts 1999. Læge <***> oplyser, at han ved denne lejlighed så <***>, som følte sig træt, og at han udspurgte ham vedrørende vægttab, hvilket <***> ikke havde. Foruden blodsukkerundersøgelse blev også blodprocenten (hæmoglobinkoncentrationen) bestemt, og denne viste let blodmangel (7.5 mmol/l). <***> blev herefter den 31. marts 1999 sat i behandling med jerntabletter af læge <***>.

På grund af fortsat hævelse og smerter i benene samt nytilkommen snurrende fornemmelse i fingre og tæer blev <***> atter den 21. april 1999 undersøgt af læge <***>. <***> oplyste, at han siden en rejse til Kina måneden før havde haft diarré, men at dette var i aftagende. Ved denne lejlighed blev der taget en blodprøve til undersøgelse af de røde og hvide blodlegemer, og denne viste, at de hvide blodlegemer ikke var normale (atypiske lymfocytter). <***> fik denne information, da han 4 uger senere telefonisk kontaktede læge <***> den 17. maj 1999, og han blev ved samme lejlighed sat i behandling med folinsyre.

Den 18. maj 1999 kontaktede læge <***> hæmatologisk afdeling, <***> Sygehus, som anbefalede, at <***> blev henvist til videre undersøgelse. De efterfølgende uger blev <***> undersøgt ambulant på hæmatologisk afdeling, <***> Sygehus. På grund af krampetilfælde den 21. juni 1999 blev han indlagt på samme afdeling, hvor han den 10. juli 1999 døde, efter at det var konstateret, at han havde en kræftsvulst i hjernen.

Der er klaget over, at lægerne ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgte <***> symptomer som træthed, hævede ben, svedproblemer, hoste og vægttab, hvilket resulterede i, at hans kræftsygdom blev opdaget for sent.

Ifølge <***> havde <***> det sidste år før sin død vægttab.

Ifølge læge <***> oplyste <***> ved konsultationen den 30. marts 1999, da han fik målt blodsukker, at han ikke havde vægttab.

Der foreligger modstridende oplysninger fra læge <***> og <***> vedrørende <***>s vægttab.

Patientklagenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at <***> har oplyst om eller udvist symptomer på et behandlingskrævende vægttab. Nævnet har lagt til grund, at det af læge <***>s udtalelse fremgår, at <***> ved konsultationen den 21. april 1999 oplyste, at han havde haft vægttab efter diarré i forbindelse med en rejse til Kina, men at han var begyndt at tage på igen. Det fremgår desuden af journalnotatet fra den 2. juni 1999 på hæmatologisk dagafsnit, <***> Sygehus, at han havde haft vægttab efter en diarréepisode, og at vægten ikke var helt genvundet.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere de undersøgelser og den behandling <***> modtog af lægerne i Lægehuset i <***> i perioden fra den 17. juni 1998 til den 2. juni 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at praksisreservelæge <***> ved konsultationen den 17. juni 1998 undersøgte <***> lunger (stetoskopi), og at han ikke fandt tegn på sygdom. Endvidere undersøgte praksisreservelæge <***> ved konsultationen den 26. august 1998 <***>, og fandt ved undersøgelse af prostata via endetarmen (exploratio rectalis), at denne var blød. Desuden blev han ved samme lejlighed henvist til hudlæge på grund af knopper på højre lår.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> blev undersøgt ved konsultationen den 23. november 1999, og at læge <***> fandt, at blodcirkulationen i <***> ben var uden tegn på sygdom ( ingen mislyde over femoralis, ingen sikker pulsation under knæet), ligesom han ikke havde smerter ved gang (ingen claudicatio).

Nævnet har lagt vægt på, at læge <***> ved sin undersøgelse af <***> den 22. december 1998 fandt, at lunge- og hjertestetoskopi samt blodtryk (110/70) var normalt, ligesom læge <***> ved konsultationen den 6. januar 1999 undersøgte <***> med lunge- og hjertestetoskopi, EKG, blodprøver og røntgenundersøgelse af brystet (thorax), og at disse undersøgelser ikke viste tegn på sygdom. Det fremgår desuden af journalnotatet den 13. januar 1999, at <***> efterfølgende var spontant bedret.

Nævnet har lagt vægt på, at læge <***> ved sin undersøgelse af <***> den 3. februar 1999 fandt venetegning og ømhed på indersiden af venstre lår, og at satte ham i behandling med salve, idet det blev vurderet, at der var tale om overfladisk venebetændelse (tromboflebit).

Nævnet har lagt vægt på, at <***>, på opfordring om undersøgelse for sukkersyge den 30. marts 1999, tillige fik foretaget undersøgelse af de røde og hvide blodlegemer ved en blodprøve, og at denne, udover let blodmangel, var normal. Endvidere undersøgte læge <***> den 21. april 1999 <***> og fandt maven (abdomen), hjertestetoskopi og neurologisk undersøgelse normal, ligesom der atter blev taget blodprøve til undersøgelse af de hvide og røde blodlegemer.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge<***> efterfølgende henviste <***> til videre undersøgelse på hæmatologisk afdeling, <***> Sygehus, idet blodprøven fra den 21. april 1999 viste unormale hvide blodlegemer (atypiske lymfocytter).

Patientklagenævnet finder sammenfattende, at lægerne i Lægehuset i <***> ikke har overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> i perioden fra den 17. juni 1999 til den 2. juni 1998.

Patientklagenævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge <***>, efter blodprøvesvaret den 21. april 1999, umiddelbart havde taget initiativ til foranstaltning af videre undersøgelser.