Klage over manglende undersøgelse ved ordination af stærk smertestillende medicin

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling og information af <***> i perioden fra den 19. november 1997 til den 17. maj 1999.

På grund af anfaldsvis hovedpine, som siden starten i 1981 udviklede sig til daglige invaliderende anfald (Hortons hovedpine), blev <***> i årene frem til 1996 undersøgt og behandlet af flere forskellige speciallæger. Han blev i perioden behandlet med forskellige medicinske præparater uden vedvarende tilfredsstillende effekt og afsluttede efter eget valg den ambulante kontrol ved speciallæge i 1996, hvorefter ordinationen af medicin udelukkende blev varetaget af <***> praktiserende læge <***>. Hun ordinerede stærk smertestillende og beroligende medicin (Ketogan og Stesolid) efter forudgående telefonisk samtale med <***>. Dette skete regelmæssigt hver 14. dag indtil hans død af en overdosis medicin den 17. maj 1999, og i perioden fra den 19. november 1997 til <***> død var kontakten udelukkende telefonisk.

Der er klaget over, at læge <***> ikke foranledigede en nærmere undersøgelse i forbindelse med, at <***> flere gange kontaktede hende med stærke smerter i ugerne før sin død den 17. maj 1999.

Der er endvidere klaget over, at læge <***> i en årrække ordinerede Ketogan og Stesolid via telefon, uden at foretage en undersøgelse af <***>.

Der er desuden klaget over, at læge <***> ordinerede morfinpræparater uanset, at disse ikke har en positiv effekt på Hortons hovedpine, samt at hun ikke informerede <***> om, at hans smerter kunne skyldes Ketogan.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, <***> modtog i ugerne før sin død af læge <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at læge <***> var i telefonisk kontakt med <***> den 3. maj og den 23. april 1999, og at det ikke af journalen ved medicinordinationerne samme datoer fremgår, at han havde smertegener.

Nævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at kritisere, at læge <***> ordinerede Ketogan og Stesolid til <***> uden at undersøge ham.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallæge <***> i journalen den 14. september 1993 noterede, at <***> lidelse krævede permanent smertebehandling med ketogan, og at tilstanden var at opfatte som kronisk. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge <***> var i regelmæssig kontakt med ham, og at det af journalen ikke fremgår, at <***> i forløbet klagede over en forværring af lidelsen.

Patientklagenævnet finder, at læge <***> ikke havde grund til at antage, at <***> lidelse under forløbet ændrede karakter, og at det derfor heller ikke var nødvendigt at undersøge ham forud for ordinationen af Ketogan og Stesolid.

Nævnet finder desuden, at der ikke er grundlag for at kritisere den information læge <***> gav <***> vedrørende behandlingen og effekten af morfinpræparater (Ketogan) mod lidelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at det den 11. marts 1993 af journal fremgår, at ordinationen af Ketogan var foranlediget af den hovedpine, der optrådte mellem de kraftige anfaldsvise hoved- og ansigtssmerter (Hortonanfald), som <***> var generet af, og at Ketogan havde god effekt på denne mellemliggende hovedpine. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge <***> fortsatte behandlingen med Ketogan, og at denne tidligere var ordineret af speciallæge.