Klage over lægens sprogbrug

Speciallæge <****> har overtrådt læge-lovens § 8, stk. 1, ved afgivelse af sin lægeerklæring vedrørende <****> den 9. november 1998 i sin klinik.

havde gennem en årrække haft rygproblemer, som var blevet undersøgt og behandlet dels af en speciallæge i arbejdsmedicin den 30. oktober 1996 og dels gennem et længere forløb af en speciallæge i reumatologi. blev den 5. november 1998 undersøgt af speciallæge med henblik på udfærdigelse af en speciallægeerklæring til brug for en ansøgning om førtidspension. I anmodningen til speciallæge er der særskilt bedt om udtalelse vedrørende behandlingsmuligheder, erhvervsevne og eventuelt skånebehov.

På baggrund af en klinisk undersøgelse den 5. november 1998 afgav speciallæge sin erklæring den 9. november 1998.

Erklæringen gennemgår tidligere og nuværende lidelser, ligesom det fremgår, at speciallægen foretog en objektiv undersøgelse. Speciallægen konkluderede på baggrund af sin undersøgelse og de øvrige akter i sagen, at var gennemundersøgt på . Endvidere vurderede han, at der ikke var sammenhæng mellem det beskedne traume og de mange symptomer.

Der er klaget over, at speciallæge foretog en utilstrækkelig undersøgelse af ryg og brugte mere tid på at udtale sig om hans tatoveringer. Endvidere er der klaget over, at speciallægen konkluderede, at ryg ikke var så dårlig, at han var berettiget til førtidspension.

Patientklagenævnet finder, at speciallæge ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved optagelse af sygehistorie samt ved udfærdigelse af speciallægeerklæringen den 5. november 1998 vedrørende .

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der var tale om en speciallægeundersøgelse og speciallægeerklæring eventuelt med vidtrækkende konsekvenser for den undersøgte, hvorfor det må være væsentligt, at sygdomsforløbet udredes på fyldestgørende måde, herunder med nøjagtig og fyldestgørende gengivelse af tidligere afgivne, for sagen betydningsfulde erklæringer og undersøgelsesresultater.

Nævnet har videre lagt vægt på, at speciallæge i erklæringen af 9. november 1998 foretager en mangelfuld gengivelse af s tidligere rygbelastninger og behandlingsmæssige overvejelser i den anledning.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at speciallæge anfører, at er gennemundersøgt på , hvor man har fundet lidt degenerative forandringer i halshvirvelsøjlen, når henses til, at overlæge , , i en erklæring af 1. april 1997 anfører, at myelografi og CT-scanning viser, at specielt C 6/7 disken er svært degenereret med onkovertebral artrose. Der er i erklæringen ikke en vurdering af s erhvervsevnemuligheder, ligesom der ikke er anført en konklusion vedrørende revalidering.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at speciallæge i erklæringen af 9. november 1998 benytter sig af et sprog, som uden grund kan give anledning til mistanke om uhildethed, og således på uhensigtsmæssig måde sår tvivl om erklæringens værdi.