Klage over manglende diagnosticering af kræft i forbindelse med operation for forhudsforsnævring

Overlæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 5. august 1997 på <***> hospital.

<***> blev i 1947 opereret for forhudsforsnævring. I maj måned 1997 var der opstået en forandring i forhuden, hvorfor <***> konsulterede sin læge, der henviste til speciallæge i hudsygdomme. Denne anbefalede kirurgisk behandling.

<***> henvendte sig derefter på <***> hospital, hvor han blev undersøgt og behandlet af overlæge <***>. Ved undersøgelsen konstaterede overlægen, at der var tale om forsnævring af forhuden, ligesom der var arforandringer af denne. Der blev aftalt operation for forhudsforsnævring, hvilken blev foretaget den 5. august 1997.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at det ikke lykkedes at frilægge penishovedet helt, idet man ikke kunne komme helt op til omslagsfolden. Operationen forløb ukompliceret. Ved et besøg på hospitalet i anden anledning en måned senere blev det oplyst, at der ikke var nogen klager fra urinvejene.

I januar måned 1999 konstaterede <***>, at der var indtrådt en forandring med forhuden. Han konsulterede sin læge, som henviste til speciallæge i hudsygdomme. Ved undersøgelse den 17. februar 1999 konstaterede speciallægen et hårdt parti og iværksatte behandling med Locoid salve 2 gange daglig. Efter en måneds observation fandt speciallægen forandringerne suspekt for kræft, hvorfor <***> blev henvist til <***>hospital. <***> blev opereret på <***> hospital den 19. april 1999. Ved mikroskopisk undersøgelse blev det konstateret, at der var tale om såkaldt planocellulært karcinom, det vil sige en kræftlidelse. <***> blev genindlagt til ny operation den 31. maj 1999.

Der er klaget over, at overlæge <***> ikke sendte en vævsprøve til mikroskopi i forbindelse med operationen den 5. august 1997 på <***>.

Patientklagenævnet finder, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at det væv, der blev fjernet ved operationen den 5. august 1997, ikke blev sendt til mikroskopisk undersøgelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at en speciallæge i hudsygdomme den 23. maj 1997 stillede diagnosen lichen scleroticus et atroficus (hudsygdom med svind af huden og dens elementer) med komplicerende phimosis (forhudsforsnævring) og anbefalede behandling i form af omskæring. Det fremgår ikke, at speciallægen havde mistanke om, at der var tale om et forstadium til kræft.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> ifølge det oplyste ikke havde mistanke om, at de forandringer i form af arvæv, der blev konstateret forud for operationen og ved operationen, var opstået som følge af en ondartet lidelse.

Nævnet kan oplyse, at lichen scleroticus et atroficus er en almindelig lidelse, og at diagnosen er let at stille. Da det er velkendt, at denne lidelse ikke er et forstadium til peniskræft, finder nævnet, at der ikke var grundlag for at sende det fjernede væv til mikroskopisk undersøgelse, og at der ikke var grundlag for at kontrollere <***> efter operationen.

Nævnet kan oplyse, at nogle læger mener, at man altid skal sende vævsprøver til mikroskopi, mens andre mener, at væv fjernet ved omskæring, kun sendes til mikroskopi, hvis man har mistanke om en sygdom, som kræver yderligere behandling, som årsag til forhudsforsnævringen.

Nævnet finder herefter, at overlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> den 5. august 1997 på <***>.