Klage over undersøgelse på skadestue efter slag på ben

Reservelæge <***> har over-trådt læge-lovens § 13, stk. 2, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført behandlingen af <***> den 12. september 1997 på skadestuen, <***> Hospital.

Reservelæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 12. september 1997 på skadestuen, <***> Hospital.

<***> faldt den 12. september 1997 med sin cykel og slog højre ben. Hun henvendte sig samme dag på skadestuen, <***> Hospital, hvor hun blev undersøgt af reservelæge <***>.

På grund af vedvarende smerter og kraftnedsættelse i højre lår blev <***> den 12. november 1997 undersøgt på neuromedicinsk afdeling, <***> Hospital. Undersøgelsen gav mistanke om et tidligere compartment syndrom. Der henvistes til videre udredning på idrætsmedicinsk klinik, <***> Hospital, hvor der den 2. december 1997 ved ultralydsscanning fandtes en 3 x 3 x 15 cm stor ansamling i højre lår. På grund af smerter i højre knæ blev <***> igen undersøgt på idrætsmedicinsk klinik, <***> Hospital, hvor der var mistanke om, at der ved ulykken tillige var sket en menisk/bruskbeskadigelse.

Der er klaget over, at reservelæge <***> ikke undersøgte <***> tilstrækkelig grundigt den 12. september 1997, idet han ikke opdagede et compartment syndrom i hendes højre ben samt en delvis beskadigelse af forreste korbånd i højre knæ.

Patientklagenævnet kan oplyse, at compartment syndrom er betegnelsen for en tilstand, hvor hævelse af området indenfor en afgrænset muskelgruppe (compartment) bliver så voldsom, at blodtilførselen til hele muskelgruppen påvirkes. Nerver og blodkar, som passerer gennem området, kan blive afklemt eller påvirket, således at der kan opstå omfattende vævsbeskadigelse.

Patientklagenævnet finder, at reservelæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af <***> den 12. september 1997.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge <***> ved sin undersøgelse målte normal puls i blodåren på fodryggen (a. dorsalis pedis) og fandt, at der ikke var ømhed ved passiv stræk og bøjning af benet. Det fremgår ligeledes af journalen, at reservelæge <***> vurderede, at <***> havde pådraget sig et trælår, men ikke fandt nogen mistanke om compartment syndrom.

Videre har nævnet lagt vægt på, at reservelæge <***> i sin udtalelse har anført, at en klinisk undersøgelse for compartment syndrom indbefatter en neurologisk undersøgelse sammen med en undersøgelse af bevægeligheden, og at han ikke kunne afkræfte en klinisk mistanke om compartment syndrom uden denne undersøgelse.

Nævnet kan oplyse, at følger efter stump vold mod lårmuskulaturen med hævelse og smerter populært kaldes ?trælår?. Der er sædvanligvis en blødning i muskulaturen som følge af større eller mindre kvæstelse af denne. Behandlingen er ro, afkøling og eventuelt en komprimerende forbinding.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> har oplyst, at reservelæge <***> gav råd om, at <***> skulle holde benet i ro og køle lokalt med is.

På denne baggrund finder nævnet, at reservelæge <***> ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af <***>, idet han skønnede, at <***> havde pådraget sig et trælår, og iværksatte relevant behandling ud fra denne diagnose. Det er nævnets opfattelse, at reservelæge <***> har sandsynliggjort, at han byggede sit skøn på tilstrækkelige undersøgelser, der var egnede til at udelukke en mistanke om compartment syndrom og beskadigelse af forreste korsbånd.

Nævnet kan oplyse, at akut compartment syndrom på låret er sjældent. Derimod er det ikke ualmindeligt, at der kan danne sig større blodsamlinger, som kan kræve operativ behandling, eventuelt på et senere tidspunkt.

Nævnet skal bemærke, at årsagen til <***>s efterfølgende gener efter al sandsynlighed var en stor isoleret blødning i lårets kvæstede muskulatur, og ikke følger af et egentligt compartment syndrom.

Patientklagenævnet finder, at reservelæge <***> har overtrådt lægeloven ved ikke i tilstrækkeligt omfang at have journalført sine undersøgelser og behandling af <***> den 12. september 1997.

Nævnet har lagt vægt på, at journalen ikke indeholder en optegnelse af <***>s klager. Der er ingen optegnelser om aktiv bevægelighed, ligesom det ikke er anført, hvilket led der blev undersøgt for passiv bevægelighed (ekstension og fleksion). Journalen indeholder ingen oplysninger om, hvilke råd <***> modtog om efterforløbet. Endelig er der ingen oplysninger i journalen om reservelæge <***>s eventuelle overvejelser om risikoen for, at der kunne danne sig store blodsamlinger, som kunne kræve operativ fjernelse.

Det er nævnets opfattelse, at det hører til almindelig faglig standard at sygehistorie, kliniske fund, diagnose og behandling anføres i patientens journal. I en skadejournal er sproget sædvanligvis kortfattet, men bør omfatte patientens klager samt positive og negative fund af betydning. I tilslutning til behandlingsnotatet anføres også behandlingsplan og givne råd for efterforløbet.