Klage over udførelse af leverbiopsi samt observation af komplikation

De sygeplejersker på<***> Sygehus, som har været ansvarlige for <***>s observation den 3. juni 1999 mellem klokken 12.10 og klokken 16.30, har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, fordi observationen ikke blev udført med omhu og samvittighedsfuldhed.Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere alle de involverede sygeplejersker, meddeles denne afgørelse til afdelingssygeplejerske <***> , til <***>, samt til orientering til sygeplejeledelsen <***> Sygehus.Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin leverbiopsi hos <***> på medicinsk afdeling <***> Sygehus, den 3. juni 1999.Lægerne på medicinsk afdeling <***> Sygehus har ikke overtrådt lægeloven ved deres vurdering og behandling af <***>s tilstand efter leverbiopsien den 3. juni 1999.

Sagsnummer:

9915115

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2000

Speciale:

Kirurgi

Faggruppe:

Sygeplejersker, Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

De sygeplejersker på<***> Sygehus, som har været ansvarlige for <***>s observation den 3. juni 1999 mellem klokken 12.10 og klokken 16.30, har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, fordi observationen ikke blev udført med omhu og samvittighedsfuldhed.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere alle de involverede sygeplejersker, meddeles denne afgørelse til afdelingssygeplejerske <***> , til <***>, samt til orientering til sygeplejeledelsen <***> Sygehus.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin leverbiopsi hos <***> på medicinsk afdeling <***> Sygehus, den 3. juni 1999.

Lægerne på medicinsk afdeling <***> Sygehus har ikke overtrådt lægeloven ved deres vurdering og behandling af <***>s tilstand efter leverbiopsien den 3. juni 1999.

 

<***> blev efter henvisning fra egen læge den 13. oktober 1998 indlagt på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, til undersøgelse for leverlidelse. Der blev taget forskellige prøver, som blandt andet viste en påvirket leverfunktion (forhøjede LDH, basisk fosfatase, ferritin og bilirubin, normal ALAT), forandringer i det røde blodbillede, en stærkt forhøjet sænkningsreaktion samt forhøjet immunglobulin. En ultralydscanning af bughulen viste normale forhold ved leveren, en let forstørret milt samt lidt væske i bughulen. En CT-scanning viste let puklet lever og normal bugspytkirtel.

Lægerne på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, formodede, at <***>s leverlidelse kunne være immunbetinget, aflejringsbetinget eller alkoholbetinget. <***> blev tilrådet en leverbiopsi med henblik på en nærmere afklaring af diagnosen, hvilket han imidlertid ikke ønskede. Det blev i stedet aftalt, at <***>s levertal skulle undersøges igen efter nogle måneder med alkoholafholdenhed. I det følgende forløb, hvor <***> blev fulgt først som dagpatient og senere ambulant, forsøgte lægerne blandt andet jævnligt at motivere ham for en leverbiopsi.

Ved en kontrolundersøgelse den 4. marts 1999 oplyste <***> om et vægttab på 5 til 7 kg, og den 1. juni 1999 henvendte han sig før aftalt tid, fordi han havde tabt yderligere i vægt og følte sig tiltagende sløv. Efter en indlæggelse viste blodprøver, at leverfunktionen fortsat var påvirket, ligesom en ultralydscanning viste diffuse forandringer i leveren. Efter nogen tøven accepterede <***> den 2. juni 1999, at der skulle foretages en leverbiopsi.

Leverbiopsien blev udført af overlæge <***> på intern medicinsk sektion, medicinsk afdeling, <***> Sygehus, den 3. juni 1999, klokken 9.40. Indgrebet foregik i lokalbedøvelse og forløb umiddelbart uden komplikationer. Der blev udtaget væv fra 9. mellemrum mellem ribbenene på højre side.

Klokken 15.00 blev <***> flyttet til et stationært afsnit på medicinsk afdeling. Ved aftenstuegang omkring klokken 17.00 oplyste <***> til 1. reservelæge <***>, at han havde mavesmerter. 1. reservelæge <***> fandt ham ved en undersøgelse varm og tør med forhøjet puls på 132 og lokaliseret muskelværn omkring indstikstedet. Efter konference med en vagthavende kirurg skønnede 1. reservelæge <***>, at generne formentlig var forårsaget af en mindre blødning som følge af biopsien. Der blev ordineret morfintabletter mod smerterne, hvorefter pulsen blev normaliseret til 88 ved et blodtryk på 140/80.

Klokken 19.20 var blodtrykket faldet til 80/50, og plejepersonalet kunne ikke få kontakt med <***>. En tilkaldt reservelæge ordinerede væske i drop, blod og ilt samt akut tilsyn fra anæstesiologisk og kirurgisk afdeling. Da <***>s tilstand blev yderligere forringet med udsættende vejtrækning, blev han overflyttet til intensiv afdeling, hvor en ultralydscanning viste væske i bughulen.

Under en akut operation fandt man senere denne aften 4 liter blod i bughulen, stammende fra en 4 til 5 cm lang, overfladisk rift i leveren. Blødningen kunne hverken standses kirurgisk eller med medicin, og <***> afgik ved døden den 4. juni 1999 klokken 8.47.

Der er klaget over leverbiopsien den 3. juni 1999 samt over <***> s observation og behandling efter leverbiopsien.

Nævnet finder, at overlæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med sin leverbiopsi hos <***> den 3. juni 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at undersøgelsen var velbegrundet, idet <***>s sygehistorie, aktuelle tilstand og de foreliggende undersøgelsesresultater havde vist tegn på en fremadskridende leversygdom. Tilstanden var efterhånden blevet forringet, og en ultralydundersøgelse havde vist tegn på forandringer i leveren. Nævnet finder, at det i denne situation var i overensstemmelse med god klinisk praksis at tilbyde en leverbiopsi med henblik på en nærmere afklaring af tilstanden.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> foretog leverbiopsien efter en sædvanlig og anerkendt metode. Biopsikanylen blev under lokalbedøvelse og i rygleje ført igennem huden på det sted, hvor leveren lå tættest på bugvæggen, og der blev udtaget en lille smule væv. Overlæge <***> konstaterede i den forbindelse ikke tegn på komplikationer til indgrebet.

Nævnet finder, at der i forbindelse med plejepersonalets observation af <***>s tilstand på medicinsk afdeling efter leverbiopsien den 3. juni 1999, ikke blev udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.

Nævnet har herved lagt vægt på, at afdelingens gældende instruks for leverbiopsier blev fraveget i væsentlig grad. Instruksen foreskrev regelmæssige målinger af blodtryk og puls i bestemte tidsintervaller i mindst 6 timer efter leverbiopsien, svarende til målinger hver 15. minut i time 1 og time 2, ved stabile værdier målinger kun hver halve time i time 3 og time 4, og ved fortsat stabile værdier målinger kun hver efterfølgende time. <***> fik i de første 2 timer efter leverbiopsien målt blodtryk og puls hvert kvarter, hvorefter der ikke blev foretaget nye målinger frem til klokken 16.30. Nævnet finder, at denne måling ifølge afdelingens instruks burde have været foretaget senest klokken 12.10 for at være rettidig.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at instruksen blev fraveget væsentligt under <***>s observation den 3. juni 1999. I tiden mellem klokken 11.40 og 15.00 fandt afdelingssygeplejerske <***> og sygeplejerske <***> ved deres tilsyn ca. hver halve time, at <***> var varm, tør og i velbefindende, om end der på et tidspunkt var let ømhed i højre side og op i højre skulder. I forbindelse med <***> s overflytning til stationært afsnit, ca. klokken 15.00, blev der ikke foretaget måling af blodtryk og puls. Ved plejepersonalets vagtskifte blev aftenvagten mundtligt orienteret om, at <***> var i velbefindende og uden tegn på komplikationer. Ved aftenholdets tilsyn klokken 16.30 fandtes han varm, tør, vågen og klar. Blodtryk var på 140/80, puls på 132 og temperaturen på 37, 1 grad.

Nævnet finder herefter, at det forhold, at <***>s tilstand efter et plejefagligt skøn fandtes stabil og upåfaldende, ikke kunne begrunde, at instruksen blev fraveget i tiden mellem klokken 12.10 og 16.30. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de i instruksen anførte mindsteintervaller udtrykkeligt tog sigte mod stabile patienter.

Fra klokken 16.30 fik <***> foretaget regelmæssige målinger af blodtryk og puls med højst en times mellemrum, og et tilsyn klokken 19.20 viste en pludselig forværring af tilstanden. Plejepersonalet tilkaldte straks en læge, og der blev konstateret en sivblødning og indledt både medicinsk og kirurgisk behandling. Det viste sig imidlertid ikke muligt at standse blødningen, hvilket formentlig havde sammenhæng med en nedsat blodstørkningsevne hos <***>.

Sammenfattende finder nævnet, at den opståede blødning i bughulen den 3. juni 1999 må betragtes som en hændelig komplikation til leverbiopsien tidligere denne dag, således at blødningen ikke er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed fra den behandlende læges side.

Nævnet skal afslutningsvis bemærke, at det i henhold til journaloptegnelserne må lægges til grund, at <***>s komplikationer ikke kunne være opdaget tidligere, og at den manglende efterlevelse af afdelingens instruks i tiden mellem klokken 12.10 og 16.30 ikke fik betydning for det videre fatale forløb.