Klage over lægelig undersøgelse af øjnene

Speciallæge i øjensygdomme <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 29. december 1998 i sin praksis.

Sagsnummer:

9915130

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2000

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Speciallæge i øjensygdomme <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 29. december 1998 i sin praksis.

Den 29. december 1998 fik <***> foretaget synsprøve hos speciallæge <***>, da hun stod for at skulle købe nye briller.

Speciallæge <***> foretog en sædvanlig synsprøve omfattende elektroniske målinger efterfulgt af <***>s egen vurdering af, hvilke brilleglas hun fandt bedst. Ved undersøgelsen opnåede <***> synsstyrke på 1,0 med hvert øje for sig og på 1,25 med begge øjne sammen.

Efter fire dage med de nye briller måtte <***> opgive at bruge dem, fordi hun havde svært ved at se med dem. Den 28. februar 1999 henvendte hun sig til en optiker, og den 7. juni 1999 henvendte hun sig til en anden speciallæge i øjensygdomme. Begge fandt, at der var behov for en anden styrke, end den øjenlæge <***> havde fundet frem til.

Der er klaget over speciallæge <***>s undersøgelse.

Nævnet har lagt vægt på oplysningerne i speciallæge <***>s journalnotat, hvorefter <***> oplyste, at hun så lidt dårligere med venstre øje end med højre, og at han målte styrken på hendes knap 9 år gamle briller til -1.75sf -1.5cyl axe 90 grader på højre glas og til -2.0sf -1.75cyl axe 92 grader på venstre glas.

Videre har nævnet lagt vægt på, at speciallæge <***> foretog sædvanlig synsprøve, som omfattede elektroniske målinger (objektiv måling) efterfulgt af en subjektiv refraktionering, hvor <***> selv angav, hvilke brilleglas, hun fandt bedst. På dette grundlag blev hendes syn målt til -1.75sf -2.25cyl axe 90 grader på højre øje og til -2.25sf -2.25cyl axe 80 grader på venstre øje.

Nævnet har videre lagt vægt på oplysningerne i journalen, hvorefter <***> med de målte styrker så 1,0 med hvert øje for sig, og at synsstyrken med begge øjne sammen blev forbedret fra 1,0 med de gamle briller til 1,25 med de nye styrker.

Videre har nævnet lagt vægt på, at optikeren den 28. februar 1999 målte syn til -2.00sf -2.25cyl axe 92 grader på højre øje og til -2.25sf -2.25cyl axe 86 grader på venstre øje, og at den anden speciallæge den 7. juni 1999 målte hendes syn til -2.00sf -2.00cyl axe 90 grader på højre øje og til -2.25sf -2.25cyl axe 85 grader på venstre øje.

På dette grundlag finder nævnet, at speciallæge <***> ved sin undersøgelse af <***> har handlet inden for normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Speciallæge <***> fandt ved sin undersøgelse normal synsstyrke med et par brilleglas, der afveg 0,50 dioptri i cylinderværdi fra den 9 år gamle brillerecept. Denne udvikling i bygningsfejl (astigmatisme mod reglen) ses hos ganske mange mennesker, og når der skal laves nye brilleglas, er det relevant at tage hensyn til denne ændring. Ændringen i cylinderens størrelse genfindes i øvrigt hos både optikeren og den anden speciallæge, som efterfølgende undersøgte <***>s syn.

Hvad angår aksen for cylinderens placering er der i brillerecepten for 1990 angivet 90 grader på begge sider, mens speciallæge <***> fandt 95 grader henholdsvis 80 grader, optikeren 92 grader henholdsvis 86 grader og den anden speciallæge 90 grader henholdsvis 85 grader for højre henholdsvis venstre øje.

Det fremgår, at der med de af speciallæge <***> og de af optikeren foreskrevne brilleglas er normal synsstyrke på begge øjne. Der fremgår ikke noget om synsstyrken med de af den anden speciallæge foreskrevne brilleglas.

Nævnet finder intet overraskende i, at brillerecepterne er lidt forskellige, idet nævnet videre finder, at forskelligheden brillerecepterne imellem ligger indenfor den variationsbredde, man sædvanligvis ser.

Nævnet kan oplyse, at øjets optiske system ikke er veldefineret eller teknisk perfekt som eksempelvis fabriksfremstillede kameralinser. Øjets brydende kraft varierer fra det ene øjeblik til det andet afhængigt af øjenlågenes stilling, blikretning, pupillens størrelse og graden af akkommodation.

Der findes metoder til objektiv måling af brillebehov og hornhindens brydende kraft. Nogle af disse metoder bruges rutinemæssigt hos mange optikere og øjenlæger i form af elektronisk styrede apparater. Når øjets optiske system udmåles med disse apparater, viser det sig i overensstemmelse med ovenstående bemærkning, at brillebehovet hos mange ændres med få sekunders mellemrum, hos nogle personer kun ganske lidt, hos andre mere betydeligt.

Hos voksne kan man som hovedregel ikke tillade sig at skrive brillerecept på grundlag af en objektiv udmåling, da det viser sig, at mange mennesker oplever det samlede synsindtryk bedre med en brille, der afviger lidt fra det objektivt bestemte behov. Også den subjektive brilleudmåling er underkastet en vis variation fra den ene undersøgelsessituation til den anden. Det er derfor typisk, at det næsten er umuligt at få præcis samme brillerecept, hvis man konsulterer et antal forskellige optikere og/eller øjenlæger.

Hos de fleste ændrer brillebehovet sig med årene. Derfor bliver det af og til aktuelt med en justering af brillestyrken. Hos personer med kun et øje giver det som regel ikke problemer, men hos personer med godt syn på begge øjne kan der opstå vanskeligheder. Situationen er den, at de 2 øjnes billeder af omverdenen er lidt forskellige i og med, at øjnene sidder med nogle cm's afstand. Forskellen i de 2 øjnes meddelelser til hjernen bruger hjernen til at tolke omgivelserne med, specielt med hensyn til at skabe et 3-dimensionelt indtryk af omverdenen. Når brilleglassene ændres, ændres også øjnenes billede at omverdenen en lille smule. Umiddelbart vil hjernen tolke de nye billeder efter den gamle opskrift. I et stykke tid kan man derfor opleve, at lige linier bliver skæve, og at ting med kendte former ser "forkerte" ud. Mange oplever denne situation som en slags svimmelhed. Efter kortere eller længere tilvænningstid forsvinder dette fænomen, idet hjernen tilpasser sig den nye synsoplevelse.