Klage over mangelfuld undersøgelse af skulder efter traume

Reservelæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af <***> den 30. december 1996 på skadestuen, <***>.

<***> faldt den 30. december 1996 ned fra en stige, hvorved han pådrog sig et slag mod højre skulder. <***> henvendte sig herefter på skadestuen, <***>, hvor han blev undersøgt og behandlet af reservelæge <***>.

På baggrund af undersøgelsen ordinerede reservelæge <***> en røntgenundersøgelse af skulderen.

<***> blev den 3. januar 1997 af en reservelæge fra radiologisk afdeling telefonisk oplyst om, at der ved en røntgenkonference ikke var fundet tegn på brud eller knogleafsprængninger.

Af journalmaterialet af 30. december 1996 fremgår, at <***> havde slået venstre skulder. Reservelæge <***> har oplyst, at dette beror på en skrivefejl, idet hun undersøgte og behandlede højre skulder. Af henvisningen til røntgenundersøgelse og røntgenbeskrivelse fremgår ligeledes, at det drejede sig om højre skulder. Patientklagenævnet lægger derfor til grund, at det var højre skulder, der blev undersøgt.

I starten april 1997 henvendte <***> sig til sin praktiserende læge på grund af tiltagende smerter og indskrænket bevægelighed ved udad- og fremadføring af overarmen. En røntgenundersøgelse den 14. april 1997 viste en 5 mm stor forkalkning over leddet mellem højre kraveben og skulderblad. Da <***>s skulderproblemer fortsatte, blev han i juli 1997 af sin praktiserende læge henvist til ortopædkirurgisk afdeling, <***>, hvor der ved operation den 2. april 1998 blev konstateret en overrivning af muskel/senebladsapparatet på højre skulder.

<***> har klaget over, at reservelæge <***> ikke undersøgte hans skulder tilstrækkeligt, idet hun ikke konstaterede, at senerne i højre skulder var revet over.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det af skadejournalen af 30. december 1996 fremgår, at reservelæge <***> undersøgte bevægeligheden af <***>s skulder. Der blev påvist normal bevægemulighed i skulderleddet og let smertebetinget bevægebegrænsning. Der blev endvidere undersøgt for knoglebrud, og på mistanke herom blev der ordineret en røntgenundersøgelse.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at reservelæge <***> behandlede <***> med en armslynge, der skulle anvendes i to uger.

Nævnet kan oplyse, at det er almindeligt, at der ved beskadigelse af den senemanchet, som holder ledhovedet på plads i ledskålen (rotatorcuffen) er betydelig smertebetinget bevægebegrænsning og kraftnedsættelse. En stor del af befolkningen i <***>s aldersgruppe har læsioner i rotatorcuffen uden symptomer. Der kan således være tale om slitage eller følger efter en tidligere skade. Kirurgisk behandling med fastsyning af den akutte læsion kan være teknisk vanskelig og medfører ikke altid gode resultater. Derfor kan man vælge at behandle med genoptræning og eventuel senere operation med udvidelse af de snævre pladsforhold under skulderbladets knoglefremspring.

Patientklagenævnet finder, at den undersøgelse og behandling <***> modtog den 30. december 1996 af reservelæge <***> var i overensstemmelse med sædvanlige retningslinier. Nævnet finder herefter ikke anledning til kritik af reservelæge <***>.