Røntgenfotografering af brud

Patientklagenævnet finder, at de læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af <***> fra den 14. november 1998 til den 9. februar 1999 ikke har overtrådt lægeloven.

Sagsnummer:

99F003

Offentliggørelsesdato:

8. november 2005

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder, at de læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af <***> fra den 14. november 1998 til den 9. februar 1999 ikke har overtrådt lægeloven.

 

<***>, der er venstrehåndet, pådrog sig den 14. november 1998 i forbindelse med løft en dropfinger svarende til yderleddet af 5. venstre finger. <***> henvendte sig på skadestuen, <***> Hospital. Ved objektiv undersøgelse fandt lægen, at yderleddet på venstre 5. finger kun kunne strækkes ca. 35 grader. Der var normal passiv udstrækning. <***> blev behandlet med Carstamskinne med helt strakt finger i 6 uger. Der blev ikke udført røntgenundersøgelse, men aftalt kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium den 20. november 1998.

Den 20. november 1998 blev der anlagt en ny Carstamskinne, fordi den første ikke lå helt godt og hindrede bevægelse af mellemleddet. Der blev aftalt ny kontrol den 28. december 1998 til afbandagering og klinisk kontrol.

Ved denne kontrol blev der fundet 10 graders strækkemangel i yderleddet, men ingen ømhed af dette, ligesom senen havde tydeligt fat. Der fandtes nogen bevægelsesindskrænkning i mellemleddet. <***> blev afsluttet med råd om at anvende Carstamskinnen ved manuelt arbejde de første par uger.

Imidlertid henvendte <***> sig på ortopædkirurgisk ambulatorium den 5. januar 1999, fordi fingeren var blevet dårligere. Man fandt en strækkedefekt i yderleddet på 25 grader og påsatte ny Carstamskinne med helt strakt finger. Skinnen skulle sidde i 6 uger, og <***> skulle komme i ambulatoriet 1 gang om ugen med henblik på opstramning af skinnen.

Ved besøg i ambulatoriet den 19. januar 1999 var fingeren fuldt udstrakt i yderleddet, og den faldt ikke ned. <***> mente nu selv at kunne stramme skinnen, og der blev aftalt kontrol til den 9. februar 1999 med henblik på fjernelse af skinnen.

Ved denne kontrol havde <***> selv fjernet skinnen 10 dage tidligere. Leddet var hævet og ømt, ligesom fingeren ifølge <***> fortsat hældede. Der blev bestilt røntgen af fingeren.

<***> ønskede sig tilset af håndkirurg, men på grund af lang ventetid på <***> blev <***> den 12. februar 1999 set af en speciallæge i ortopædkirurgi. Denne ordinerede en røntgenundersøgelse af fingeren. Ifølge <***> viste røntgenbilledet forkert sammenvokset brud, men speciallægen mente, at operation ville være for kompliceret, og at <***> måtte leve med den skæve finger.

Der er klaget over, at <***> ikke på noget tidspunkt i behandlingsforløbet fik røntgenfotograferet fingeren, idet dette ville have givet en forklaring på, hvorfor der fortsat var hældning på fingeren og smerter.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til kritik af de læger på ortopædkirurgisk afdeling, <***> Hospital, der var involveret i behandlingen af <***> fra den 14. november 1998 til den 9. februar 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at der ved undersøgelsen den 14. november 1998 blev fundet klassiske tegn på såkaldt dropfinger af venstre 5. fingers yderled, idet der var manglende aktiv udstrækning i yderleddet, og at der blev behandlet med en skinne til at holde yderstykket udstrakt.

Nævnet kan oplyse, at det er et individuelt skøn, om der er behov for røntgenundersøgelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der ved undersøgelsen den 20. november 1998 blev skiftet skinne, fordi den skinne, der blev behandlet med den 14. november 1998, ikke længere sad tilfredsstillende

Nævnet kan oplyse, at et sådant skinneskift er i overensstemmelse med almindelig praksis, og man på dette tidspunkt almindeligvis hverken bør undersøge for senens styrke, idet den er ved at påbegynde sammenvoksning, eller overveje røntgen.

Nævnet har yderligere lagt vægt på, at der ved undersøgelsen den 28. november 1998, da man fandt at senen var vokset fast til knoglen, tilrådede <***> at beskytte fingeren ved manuelt arbejde de næste par uger.

Videre har nævnet lagt vægt på, at man, da man den 5. januar 1999 på ny fandt en strækkedefekt på ca. 25°, undersøgte <***> i overensstemmelse med gældende ortopædkirurgisk praksis, og skønnede, at det drejede sig om en ny læsion af senen, og begyndte at behandle med skinne igen.

Endeligt har nævnet lagt vægt på, at man ved undersøgelsen den 9. februar 1999, hvor <***> ønskede sig undersøgt af en håndkirurg, søgte at arrangere dette.