Telefonisk henvendelse til lægevagten angående mistanke om lungebetændelse

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 6. juni 1999 i forbindelse med en telefonisk konsultation.

Den 6. juni 1999 kontaktede <***> telefonisk Lægevagten i <***> amt på grund af temperaturforhøjelse (over 40 grader) og hoste. Han var bekymret for, om han kunne have lungebetændelse.

Vagtlæge<***> konkluderede, at der næppe var tale om en akut behandlingskrævende luftvejsinfektion og anbefalede, at <***> ved fortsatte symptomer henvendte sig til egen læge næste dag.

Den 7. juni 1999 henvendte <***> sig til egen læge, der satte ham i behandling med penicillin for lungebetændelse.

Der er klaget over, at vagtlæge<***> vurderede, at der ikke var tale om lungebetændelse.

<***> har i den forbindelse påpeget, at han finder det kritisabelt, at vagtlægen kategorisk udelukkede diagnosen lungebetændelse, idet han ikke havde åndedrætsbesvær.

Der er tillige klaget over, at vagtlægen ikke sagde til <***>, at han ikke alene kunne – men skulle – gå til egen læge næste dag.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af vagtlæge<***>s udtalelse, at han af <***> fik oplyst, at han ikke følte sig meget syg, at han ikke hostede slim op, og at han ikke havde smerter eller besvær med vejrtrækning. Endvidere havde han ifølge journalen feber og hoste.

Nævnet finder, at vagtlæge<***> på baggrund af de foreliggende symptomer relevant vurderede, at der ikke var tale om en akut behandlingskrævende luftvejsinfektion. Nævnet finder følgelig ikke grundlag for kritik af, at <***> blev anbefalet, at han kunne kontakte egen læge næste dag i tilfælde af fortsatte symptomer.

Nævnet finder således, at vagtlæge<***> ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved <***>s telefoniske henvendelse den 6. juni 1999.

Nævnet kan oplyse, at ikke alle typer lungebetændelse er akut behandlingskrævende. Kun hvis der tillige er tale om åndedrætsbesvær og/eller stingsmerter, er akut behandling med antibiotika påkrævet.