Klage over manglende BMD-måling forud for behandling mod knogleskørhed

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 30. marts 1999 på medicinsk afdeling, Sygehus <***>.

<***> blev den 8. marts 1999 af sin praktiserende læge henvist til Sygehus <***> til yderligere udredning med henblik på indikation for behandling mod knogleskørhed, idet en scanning af hælknoglen havde givet mistanke om nedsat indhold af knoglekalk.

Den 30. marts 1999 mødte <***> til ambulant undersøgelse hos overlæge <***>, som ordinerede en række blodprøver (kalium, natrium, creatininium, calcium, bas. fosfataser, albumin, sænkningsreaktion, leucocytter, hæmoglobin, thrombocytter, TSH, PTH, immunglobulin A, G samt M, S-25-hydroxy D-vitamin og urin-calciumdøgnmåling) samt røntgen af rygsøjlen (columna thoracolumbalis) til vurdering af evt. knogleskørhed.

Resultaterne af blodprøverne var normale. Urinundersøgelsen viste, at der blev udskilt lidt for meget kalk. Røntgenundersøgelsen viste en let grad af knogleskørhed.

På baggrund af disse resultater og den foreliggende BMD-måling, som fulgte med henvisningen fra egen læge den 8. marts 1999, vurderede overlæge <***>, at <***> med tiden ville kunne få problemer med knogleskørhed, og han fandt derfor at forebyggende behandling mod knogleskørhed burde påbegyndes, hvilket han skrev til <***> den 19. april 1999.

I sin udtalelse af 12. juli 1999 har overlæge <***> oplyst, at <***> Amt ikke giver kaution henholdsvis refusion af udgifter til BMD-måling.

<***> fik i anden sammenhæng foretaget BMD-måling den 8. juni 1999 på <***> Hospital, og denne viste normale forhold.

Der er klaget over, at overlæge <***> ikke henviste <***> til BMD-scanning, men opfordrede hende til medicinsk behandling.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling <***> har modtaget af overlæge <***>.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at <***> forud for overlæge <***>s undersøgelse, havde fået påvist en værdi for BMD lavt i normalområdet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overlæge <***> undersøgte <***> for sygdomme, der kunne være årsag hertil, men afslørede ingen, og at røntgenundersøgelsen af rygsøjlen tydede på lavt kalkindhold i knoglerne.

Nævnet kan oplyse, at det på den baggrund er anerkendt, at anbefale en behandling, der reducerer kalktab fra knoglerne og derved nedbringer risiko for fremtidige brud især rygsøjle og håndled.

Da <***> havde fået foretaget en BMD-måling på <***> Hospital, finder nævnet ikke, at der er grundlag for at kritisere, at målingen ikke blev foretaget endnu engang. Under alle omstændigheder finder nævnet ikke, at der nødvendigvis skal foreligge en BMD-måling for at anbefale forebyggende behandling, hvis der er andre indicier for nedsat kalkindhold.