Klage over, at det i en arbejdsmedicinsk erklæring blev konkluderet, at en patients kroniske luftvejslidelse næppe var blevet forværret af luftforurening

Overlæge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> fra den 29. september til den 15. oktober 1998 på <****>.

er tidligere bygningsmaler, har astma og har i 23 år haft bolig tæt ved virksomheden i . Han har klaget til Amt over at have været udsat for udslip fra virksomheden til luften af støv og kemiske stoffer som årsag eller medvirkende årsag til hans astmalidelse.

blev i december 1997 undersøgt på , af overlæge , som konkluderede, at der var tale om mangeårig varende kronisk bronkitis og astma, som han var velbehandlet for. Det blev vurderet, at der på baggrund af sygdomshistorien var særdeles god sammenhæng mellem opblussen i hans lungesymptomer og udsættelsen for støv i hjemmemiljøet. Uanset hvilken fiberstørrelse støvet havde haft, var der en så klar sammenhæng mellem hans symptomfremtræden og hans udsættelse for støv, at man måtte anse det for overvejende sandsynligt, at der havde været en årsagssammenhæng mellem støvudsættelsen og hans symptomer.

blev derefter af sin egen læge henvist til undersøgelse hos overlæge . Det blev aftalt, at overlæge ved sin undersøgelse skulle tage stilling til, om nogle stoffer omtalt i en rapport fra Embedslægeinstitutionen i Amt havde haft indflydelse på s luftvejssygdom. Det blev i rapporten blandt andet fremført, at der havde været væsentlige og hyppige overskridelser af grænseværdier for lugt og svovlbrinte, som muligt kunne give anledning til helbredspåvirkninger.

blev undersøgt af overlæge den 29. september 1998. I en foreløbig konklusion i journalnotatet vedrørende undersøgelsen noterede overlæge , at siden ca. 1960 havde haft tiltagende luftvejssymptomer i form af hoste og astmatisk åndenød, at diagnoserne gennem årerne havde vekslet mellem kronisk bronkitis og astma bronkiale, samt at luftvejssymptomerne nu var velkontrollerede under behandling med Spirocort og Serevent samt en beskeden Ventoline-dosis. Han fik desuden Prednisontabletter ved forværring.

Overlæge konkluderede, at s symptomer gennem årene kunne have været forværret af hans arbejdsbetingede udsættelse for støv, dampe fra organiske opløsningsmidler samt fra isocyanat-holdige malerprodukter, men at isocyanat-astma ikke var blevet påvist.

Overlæge oplyste endelig, at han ville vurdere de fundne koncentrationer af trichlorethylen, formaldehyd, acetone, benzen og svovlbrinte i forhold til Miljøstyrelsens luftvejledning, hvorefter han ville fremsende sin endelig konklusion.

Journalnotatet af 29. september 1998 indeholdende den foreløbige konklusion blev sendt til , som herefter i et brev af 8. oktober 1998 til overlæge fremførte, at den endelige vurdering ikke alene burde omhandle luftforureningen under virksomheden s almindelige daglige drift, men også burde inddrage de driftsforstyrrelser, der i høj grad havde fundet sted i årene 1993 til 1996. henviste i den forbindelse til rapporten udarbejdet af Embedslægeinstitutionen i Amt.

Overlæge s endelig konklusion forelå den 15. oktober 1998. Det fremgik heraf, at luftforureningen i kunne have givet anledning til gener for , men at det næppe var sandsynligt, at hans kroniske luftvejslidelse var blevet varigt forværret af den beskrevne luftforurening. Overlæge henviste i den forbindelse til resultaterne af Danmarks Miljøundersøgelse, som påpegede nogle få overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Der havde derimod ikke været overskridelser af WHO’s sundhedsrelaterede grænseværdier - ej heller i forbindelse med driftsforstyrrelser på .

Der er klaget over overlæge s endelige konklusion af 15. oktober 1998. Det anføres i den forbindelse, at konklusionen er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, herunder at det er kritisabelt, at overlæge valgte at anvende Amts notat af 20. januar 1997 som grundlag for konklusionen, da dette kunne få konsekvenser for sagsforløbet i en klagesag anlagt af mod amtet.

Overlæge har sin udtalelse oplyst, at alle relevante kilder var inddraget i hans undersøgelse. Han har i et brev af 4. november 1998 til fastholdt sin konklusion.

Med hensyn til grundlaget for konklusionen har Patientklagenævnet lagt vægt på, at overlæge forud for sin endelige konklusion i følge journalen gennemgik dels en rapport fra januar 1997 udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser vedrørende luftforureningen i , dels et notat fra 20. januar 1997 udarbejdet af Amts tekniske forvaltning, dels Embedslægeinstitutionen i Amts rapport fra 1997 vedrørende luftforureningen i , og dels Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 fra 1990 om begrænsning af luftforureningen fra virksomheder.

Med udgangspunkt i de foreliggende uddrag af rapporterne finder nævnet, at dette grundlag var fuldt tilstrækkeligt for overlæge s vurdering og endelige konklusion, samt at dette var i overensstemmelse med de sædvanlige retningslinier og normer for arbejdsmedicinsk undersøgel-se, journalføring og konklusion.

Med hensyn til indholdet af konklusionen har nævnet lagt vægt på, at overlæge forud for sin vurdering havde kendskab til fundene ved undersøgelsen på ved overlæge . På baggrund af oplysningerne i sagen findes der ikke at være væsentlige forskelle eller faglige uoverensstemmelser mellem de to arbejdsmedicinske overlægers konklusioner.

Nævnet finder, at luftforureningen fra er veldokumenteret, herunder, at der har været massive overskridelser af grænseværdierne for blandt andet svovlbrinte. Nævnet kan oplyse, at dette generelt kan medføre akutte øvre luftvejssymptomer samt - ved langvarig påvirkning - kroniske symptomer. En sådan sammenhæng kan dokumenteres ved en såkaldt epidemiologisk befolkningsundersøgelse, men kan ikke umiddelbart overføres på vurderingen af enkeltpersoners lungelidelser og årsagerne hertil.

Nævnet finder herefter, at overlæge s konklusion vedrørende den eventuelle sammenhæng mellem den beskrevne luftforurening og s kroniske lungelidelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt og god faglig standard for arbejdsmedicin.