Klage over, at alle patientens smerteklager ikke var medtaget i erklæringen

Speciallæge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved afgivelse af erklæring af 26. januar 1999 vedrørende <****>.

Speciallæge blev den 21. januar 1999 anmodet om at udarbejde en erklæring vedrørende til brug for et civilt søgsmål. På baggrund af oplysningerne i sin journal vedrørende undersøgelsen af 15. oktober 1998 udfærdigede speciallæge den 26. januar 1999 en lægeerklæring.

var henvist til under-søgelse hos speciallæge på grund af langvarige, kroniske rygproblemer efter forskellige traumer. Ved undersøgelsen den 15. oktober 1998, blev der optaget en fyldig sygehistorie. Ved den objektive undersøgelse fandt speciallæge smertefulde tender points i skulderåget og på brystkassen og ømhed svarende til Th.7 og 8-området og lavt lumbalt. Der var ingen tender points under bæltestedet. Der var endvidere ikke neurologiske udfaldssymptomer på benene.

På grundlag af undersøgelsen fandt speciallægen grundlag for en MR-skanning af rygsøjlen og haleben. Den 8. januar 1999 blev informeret telefonisk om, at der var et kompressionsbrud på Th.11, samt en let discusdegeneration ved discus mellem 4. og 5. lændehvirvel. Endvidere var der normale forhold omkring haleben og bækkenled.

Speciallæge konkluderede herefter, at havde udviklet en kronisk smertetilstand, og at det var sandsynligt, at kompressionsfrakturen var opstået i 1996, men at det var usædvanligt, at der var symptomer så lang tid efter. Behandlingen blev herefter afsluttet på grund af manglende be-handlingstilbud.

Speciallæge udfærdigede herefter erklæringen af 26. januar 1999, hvor sygehistorien og de positive, objektive fund ved undersøgelsen den 15. oktober 1998 kort blev resumeret. Konklusionen i erklæringen var endvidere overensstemmende med den, der blev angivet i forbindelse med undersøgelsen den 15. oktober 1998.


fremsendte den 10. februar 1999 sine kommentarer til erklæringen til speciallæge . Det anføres, at der ikke var tale om smerter i højre arm, men i venstre, og at smerter og sygemelding i 1995 var på baggrund af en formodet bækkenløsning.

Speciallæge har oplyst, at hun kan have byttet om på højre og venstre med hensyn til armsmerterne, og at hun var klar over, at smerterne i 1995 skyldtes formodet bækkenløsning.

Der er klaget over, at erklæringen indeholder urigtige oplysninger, ligesom alle relevante oplysninger ikke er medtaget herunder klagers reaktion i forbindelse med undersøgelse af anus.

Der er endvidere klaget over, at speciallæge ikke var tilstrækkelig lydhør over for ved udfærdigelse af erklæringen, idet det i brev 10. februar 1999 er anført, at efterfølgende har anført andre klager end dem, der blev anført i forbindelse med undersøgelsen.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere speciallæge s lægeerklæring af 26. januar 1999. Lægeerklæringen blev udfærdiget på et tilstrækkeligt grundlag og oplysningerne i erklæringen var tilstrækkelige til, at formålet med erklæringen blev opfyldt. Konklusionen i erklæringen var endvidere overensstemmende med konklusionen i speciallægens journal af 8. januar 1999. Nævnet finder videre, at det ikke har haft nogen betydning for konklusionen i erklæringen, at speciallægen ved en fejl byttede om på højre og venstre og ikke i detaljeret grad beskrev s smerter i 1995.

Nævnet kan oplyse, at en læge ved afgivelse af lægerklæringer skal anføre sin vurdering af patienten, og i erklæringen medtage de forhold, som hun finder, er relevante med henblik på at opfylde formålet med erklæringen.

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge i erklæringen har forholdt sig til skaden i 1996 og de aktuelle symptomer. Der var forud for afgivelsen indhentet en sygehistorie og foretaget en objektiv undersøgelse af den 15. oktober 19-98.

Nævnet skal videre bemærke, at lægen i erklæringen har gengivet sygehistorien og de aktuelle symptomer udfra samtalen i forbindelse med undersøgelsen. Det forhold, at alle oplysninger ikke er medtaget, eller at der i erklæringen er visse unøjagtigheder, er ikke nødvendigvis udtryk for manglende omhu og har næppe haft betydning for konklusionen.