Klage over komplikationer efter fjernelse af en visdomstand

Hospitalsodontolog , tandklinikken på i , har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af den 13. august 1998.

Sagsnummer:

99F029

Offentliggørelsesdato:

1. november 2005

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Hospitalsodontolog <****>, tandklinikken på <****> i <****>, har ikke overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> den 13. august 1998.

Den 5. august 1998 blev henvist til Tandklinikken,
i med henblik på fjernelse af en visdomstand i højre side af underkæben (8-).

Den 13. august 1998 foretog hospitalsodontolog en undersøgelse og en røntgenundersøgelse af og besluttede på baggrund heraf, at der var grundlag for fjernelse af visdomstanden. Undersøgelsernes resultater gav endvidere ingen mistanke om forventelige komplikationer før eller efter operationen.

Den 19. og 29. august 1998 var til kontrol, og et problem med følelsesløshed i højre side blev omtalt. blev orienteret om, at der var tale om et sjældent men hændeligt uheld, og som næsten altid er af forbigående karakter.

har i sin klage anført, at 7 af hendes tænder efterfølgende blev løse.

Hospitalsodontolog anfører i sin udtalelse, at ikke efterfølgende har konsulteret ham i anledning af løse tænder, hvorfor han ikke har haft lejlighed til at kontrollere om tænderne er løse, eller om der er tale om en fornemmelse af løse tænder afstedkommet af følelsesløsheden i underkæben.

Der er klaget over, at efter at have fået fjernet en visdomstand på Tandklinikken, i den 13. august 1998 mistede følesansen i den højre del af underkæben, samt at 7 af hendes tænder efterfølgende blev løse.

Patientklagenævnet finder, at hospitalsodontolog ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalen den 13. august 1998 fremgår, at hospitalsodontolog fandt, at der var kommunikation til mundhulen via tandkødslommen på den foranliggende kindtand (7-), og at tandens (8-) hældning var frem mod den foranliggende tand (mesioverteret mod 7-), samt at der var ikke tegn på akut infektion i slimhinden over visdomstanden. Nævnet har tillige lagt vægt på, at røntgenundersøgelsen ikke viste tegn på ændret eller indsnævret forløb, og rodmorfologien pegede endvidere i retning af et ukompliceret kanal/nerveforløb i forhold til rodkomponenten.

Nævnet kan oplyse, at i en vurdering af sandsynligheden for tæt relation mellem underkæbens og underlæbens følenerve (nervus alveolaris inferior) bedømmer man fire forhold på røntgenbilledet ved overprojektion af nervekanalen (canalis madibulae) på visdomstandens rod: tab eller bevarelse af kanalens knoglegrænse (kompaktastruktur), indsnævring af kanalen, eventuel afvigelse i et normalt og regelmæssigt nedad udadbuet (konvekst) forløb af nervekanalen og eventuelt påvirkning af rodens røntgenskygge svarende til kanalens overprojektion.

Nævnet har videre lagt vægt på, at ifølge operationsbeskrivelsen blev operationen foretaget med fjernelse af knogle ud mod kinden og bagtil, tanden blev delt og udtaget i flere stykker, og der blev derefter renset grundigt, hvorefter såret blev lukket med tre sting. Nævnet har tillige lagt vægt på, at der ingen pågående blødning var, samt at der blev ordineret smertestillende medicin og klorhexidinskyldning.

Patientklagenævnet finder, at hospitalsodontolog har handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard, idet at indikationen for fjernelse af visdomstanden var velovervejet, og at der forelå dækkende røntgenmateriale, og nævnet finder videre, at han ikke havde mulighed for at forudse den opståede komplikation, og han derfor ikke har forsømt en relevant information om risici.

Det er nævnets opfattelse, at det er mest sandsynligt, at nerve har fået et tryk og at føleevnen og fornemmelse i tænderne vil vende tilbage over en tidshorisont af måneder.