Højesteret 7/4-2006

Rettens sagsnummer:

442/2004

Ankenævnets sagsnummer:

1999-00-180

Dato for dommens afsigelse:

7. april 2006

Domstol:

Højesteret

Kategori:

Domme afsagt af Højesteret

Relaterede filer:

hr070406

Appelleret

Nej

En ung kvinde fik i februar 1994 konstateret for højt stofskifte og blev sat i behandling med PTU (Propyltiouracil). Hun var herefter i behandling med PTU i to perioder indtil den 3. juli 1996. Den 13. september 1996 blev hun hospitalsindlagt efter henvisning fra egen læge, da hun gennem et par uger havde haft udslet, almen hovedpine, almen sygdomsfølelse og bevidsthedsændringer. Man fandt ved nærmere undersøgelser, at hun udviste symptomer på betændelse i hjernens kar (cerebral vasculitis), og hun blev straks sat i relevant behandling. Tilstanden efterlod en varig hjerneskade, som var årsag til, at hun opgav sine studier og kom i familiepleje.

Patientforsikringen fandt, at hun ikke var berettiget til erstatning efter lov om erstatning for lægemiddelskader, da skaden i form af cerebral vasculitis ikke med overvejende sandsynlighed var forårsaget af PTU. Lægemiddelskadeankenævnet tiltrådte afgørelsen. Kvinden nedlagde ved landsretten påstand om, at hun var berettiget til erstatning efter lov om erstatning for lægemiddelskader, idet hun var påført en betændelsestilstand i hjernen ved behandling med lægemidlet PTU. I forbindelse med landsretssagen stillede parterne en række spørgsmål til Retslægerådet. Det fremgik bl.a. af Retslægerådets besvarelse, at PTU fremkaldt karbetændelse i hjernen ikke er beskrevet i litteraturen, og at rådet ikke fandt det overvejende sandsynligt, at hendes sygdom var forårsaget af behandlingen med PTU. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene, og at det måtte lægges til grund, at betændelse i hjernens kar ikke er en kendt følge af behandling med PTU. Herefter, og på den i øvrigt anførte baggrund fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at hendes sygdom med overvejende sandsynlighed kunne henføres til behandlingen med PTU. Lægemiddelskadeankenævnet blev derfor frifundet. Sagen blev anket til Højesteret, hvor man stillede yderligere spørgsmål til Retslægerådet. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, da man heller ikke efter Retslægerådets seneste erklæring og bevisførelsen i øvrigt for Højesteret fandt det godtgjort, at sygdommen med overvejende sandsynlighed kunne henføres til behandlingen med PTU.