Afslag på abort eller sterilisation

Du kan læse nedenfor om, hvordan du klager over et afslag på abort eller sterilisation. 

Du kan klage til Abortankenævnet i Styrelsen for Patientklager, hvis du har fået afslag på din ansøgning om tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation fra et af de regionale abort- og sterilisationssamråd,

Du klager ved at meddele samrådets sekretariat, at du ønsker at klage til Abortankenævnet.

Sådan foregår det

  1. Samrådet sender senest dagen efter, at du har indgivet din klage, klagen til Abortankenævnets sekretariat.
  2. Abortankenævnet afholder, typisk dagen efter de har modtaget din klage, et telefonmøde. Her træffer de en afgørelse på baggrund af det skriftlige materiale, der ligger i sagen. Hvis du har ønsket at supplere din ankesag mundtligt, sker det typisk telefonisk til nævnets formand.
  3. Det regionale abort- og sterilisationssamråd modtager afgørelsen telefonisk.
  4. Abortankenævnets fulde afgørelse, som indeholder en redegørelse af sagen og Abortankenævnets begrundelse, sendes i løbet af nogle få dage

Fosterreduktion og abort

I sager om tilladelse til fosterreduktion og abort træffer Abortankenævnet normalt afgørelse inden for 1 – 2 arbejdsdage. Det kan dog forekomme, at Abortankenævnets behandling af din sag tager lidt længere tid, idet hvert medlem af Abortankenævnet kan kræve, at der tilvejebringes yderligere oplysninger. Tilladelse til abort kan kun gives, hvis Abortankenævnets medlemmer er enige om, at tilladelse skal gives.

Sterilisation

Da ankesager om sterilisation ikke er af så hastende karakter, bliver de ikke behandlet lige så hurtigt. Men det tilstræbes, at disse sager bliver behandlet på det førstkommende telefonmøde eller ved et af Abortankenævnets faste møder.

Klag over afslag på abort

Søg om sterilisation

Læs om abort og sterilisation

Hvis du er over 18 år, har du ret til at afbryde din graviditet inden udgangen af 12. uge, og har du bopæl i Danmark, er det gratis at få foretaget aborten. Hvis du er under 18 år og ugift, skal dine forældre (værge) give tilladelse til abort.

Samråd kan give tilladelse

Hvis du ikke ønsker at fortælle dine forældre, at du er gravid og ønsker abort, kan du søge et samråd i regionen om tilladelsen til abort. Dette kan du gøre, uden at dine forældre eller værge får det at vide. Samrådet kan også give tilladelse til abort, hvis dine forældre sætter sig imod, at du får abort. Du kan komme i kontakt med samrådet via din egen læge, en gynækolog eller den region, du bor i.

Det er muligt at klage over samrådets beslutning. Hvis du får afslag på din ansøgning om tilladelse til Abort.

Sterilisation er et operativt indgreb, der gør, at du efter indgrebet ikke længere kan få børn biologisk. Både mænd og kvinder har mulighed for at blive steriliseret. 

Fri adgang

Du har fri adgang til sterilisation, hvis du:

  • har bopæl i Danmark.
  • er fyldt 18 år.
  • er i stand til at forstå betydningen af indgrebet.

Ønsker du at blive steriliseret, skal du henvende dig til din læge eller region. Det er også hos din læge, at du kan få nærmere oplysninger om indgrebet og dets konsekvenser.

Refleksionsperiode

Hvis du er 18 år men endnu ikke er fyldt 25 år, gælder der en refleksionsperiode på 6 måneder. Indgrebet kan således først foretages 6 måneder efter det tidspunkt, hvor du har fået tilbudt behandling på sygehus eller i speciallægepraksis.

Tilladelse til sterilisation

Du skal søge om tilladelse til sterilisation fra et regionalt samråd, hvis:

  • du er under 18 år.
  • du er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet.
  • det er betænkeligt, at du selv anmoder om sterilisation.

Du ansøger om tilladelse til sterilisation enten via din læge eller region. I forbindelse med ansøgningen tilbyder kommunen et samtaleforløb med en seksualvejleder eller en socialrådgiver. I en eller flere samtaler kan deltage en person, der er særligt uddannet som brugervejleder.

Det er muligt at KLAGE OVER SAMRÅDETS BESLUTNING. Hvis du får afslag på din ansøgning om tilladelse til Sterilisation.

Ankenævnet

Abortankenævnet behandler klager over de afgørelser, der træffes i de regionale abort- og sterilisationssamråd. Nævnet fører også tilsyn med de regionale samråd, for at sikre en ensartet behandling af sagerne i hele landet.

Abortankenævnet består af tre medlemmer, som er udpeget af Sundheds- og Ældreministeriet: En dommer, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri.

Dommere

  • Formand: Dommer Lene Hjerrild
  • Suppleant: Dommer Lone Molsted

Gynækologiske medlemmer

  • Fast medlem: Ledende overlæge Jannie Dalby Salvig
  • Suppleant: Overlæge Karin Sundberg
  • Suppleant: Overlæge Nini Møller

Psykiatriske medlemmer

  • Fast medlem: Overlæge Rie Lambæk Mikkelsen
  • Suppleant: Overlæge Kirsten Gøtzsche-Larsen
  • Suppleant: Overlæge, klinikchef Inger Merete Terp

Tilsyn med de regionale samråd

Abortankenævnet har en forpligtelse med at føre tilsyn med de regionale samråd med det formål at sikre en ensartet behandling af sagerne i hele landet. Forpligtelsen bliver opfyldt ved, at samrådene indsender ca. ¼ af de sager, de har haft under behandling, til gennemsyn i Abortankenævnet.

De sager, hvor et eller flere af Abortankenævnets medlemmer har fundet anledning til bemærkninger, bliver herefter drøftet på de faste møder, hvor det besluttes, om der skal gives bemærkninger til samrådet om sagen.

Endvidere holder Abortankenævnet ca. hvert andet år faglige møder med samrådene. Formålet med møderne er at drøfte relevante problemstillinger med henblik på at sikre en ensartet behandling af sagerne i hele landet.

Lovgivning

Efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1, kan en gravid få tilladelse til abort efter udløbet af 12. graviditetsuge, hvis svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige livsforhold.

Bestemmelsen forudsætter, at kvindens problematiske helbredsmæssige tilstand er aktuel, jf. lovens krav om, om at sygdommen eller tilstanden skal være ”foreliggende” eller ”truende”.

I sager, hvor kvindens ønske om abort er begrundet i hendes psykiske tilstand, bør samrådet indhente en psykiatrisk speciallægeerklæring til nærmere belysning af hendes tilstand.

Hvis det ikke kan lægges til grund, at kvinden aktuelt befinder sig i en svær psykisk tilstand, vil der typisk ikke være grund til at tillade en abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 1. Det vil i mange af sådanne tilfælde være relevant tillige at vurdere, om der kan gives tilladelse til abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 6, som vedrører kvindens sociale forhold (se nedenstående afsnit).

Efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 6, kan en gravid få tilladelse til abort efter udløbet af 12. graviditetsuge, hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at graviditeten afbrydes.

Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3, kan en gravid få tilladelse til abort efter udløbet af 12. graviditetsuge, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Hvis et foster må antages at være levedygtigt, kan der kun gives tilladelse til abort, hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Disse omstændigheder skal med afgørende vægt tale for en tilladelse til abort. Det følger af sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3.

Links (Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion)